Verdens lykkeligste land? Ikke i trafikken!

Danskerne er ofte alt andet end lykkelige, når de bevæger sig ud i trafikken. Foto: C

”Flyt dig nu for helvede!” Høje råb, hornet i bund og vilde fagter er daglig kost, når man bevæger sig rundt i den danske trafik. Ifølge psykolog Mette Herslund er stress og behov for kontrol den store synder

Sidste år blev Danmark kåret til det lykkeligste land i verden, og vi er blevet kendt vidt og bredt for vores ”hygge”. Med så positive og rosenrøde vendinger kunne man fristes til at tro, at vi alle sammen går rundt hånd i hånd, hilser og smiler venligt til dem, vi møder på vores vej.

Men bevæger man sig ud i den danske trafik, er virkeligheden en anden. En ny undersøgelse foretaget af Megafon for Continental Dæk Danmark A/S viser nemlig, at en tredjedel af de danske trafikanter har hilst deres medtrafikanter med en strakt langemand, knyttet næve eller andet aggressivt håndtegn, mens hver fjerde dansker har været involveret i et trafikalt skænderi.

Hård tone i trafikken

For at bidrage til at skabe en positiv adfærd i trafikken kickstarter Continental Dæk Danmark derfor en adfærdskampagne under overskriften ”Share the Road”. Her har de udviklet en række videoer til de sociale medier, der sætter særligt fokus på forholdet mellem cyklister og bilisterne. At tonen mellem de to grupper er hård, er der ingen tvivl om. Det viser kommentarer på Continental Dæk Danmarks Facebook blandt andet:

Hvorfor tror de aber de ejer hele vejen når de er ude og brænde krudt af

Motionscyklister i tætsiddende klovnedragter har slet ikke min respekt

Det er sgu da de halvfede mænd i stramt tricot der er tror de er Bjarne Ris og co efter arbejdstid der fylder hele vejen

Men hvad er det, der gør, at hadet mellem de to grupper er så stort? Hvorfor kan bilister og cyklister ikke enes? Ifølge psykolog Mette Herslund, der er uddannet cand.psych og til daglig arbejder hos Psykologgruppen Roskilde, handler det om identificering, gruppering og magtforhold. Bilisterne har traditionelt den opfattelse, at vejene er ”deres”. Men de sene ste år er der kommet langt flere cyklister til på landevejene, og de er begyndt at bruge vejene på en anden måde.

"Det kan være svært for bilisterne at forstå, hvorfor cyklisterne ikke kan køre én og én, men skal fylde på vejbanen. Det hidser bilisterne op og kan give en følelse af at ”de erobrer vores vej”, siger Mette Herslund.

Den moderne stammekrig

Magtkampen på de danske landeveje er ikke altid helt lige. På den ene side er bilen potentielt mere farlig end cyklisterne. Omvendt er der i mange tilfælde flere cyklister og kun én bilist. På den måde kommer det også til at handle om magtforhold.

"Det bliver lidt en stammekrig, hvor vi udkæmper et territorial kamp, ud fra en følelse af at der ikke er plads nok til alle.  Vores respektive ’stamme’ er synlig og gruppeopdelt med hver vores fartøj og påklædning. Men i bund og grund falder det tilbage på, at vi lever i en stressende hverdag. Når vi er pressede, har vi sværere ved at vise medfølelse. Og selvom vi måske egentlig har god tid, når vi kører på landevejen og møder en flok cykelryttere, er hverdagens stress letvakt og kan hurtigt melde sig på banen alligevel og påvirker vores handlemåde," siger Mette Herslund.

Psykolog Mette Herslund påpeger, at stress og tabet er kontrol er den store faktor, der får danskerne til at hidse sig op bag rattet. Foto: Continental Dæk Danmark

Når stressen bliver chauffør

Særligt eftermiddagstrafikken i de store byer med mange cyklister, køer og en hastighed, der kan klares hurtigere på gåben, kan sætte tålmodigheden på prøve og få temperamentet i kog. Ifølge Mette Herslund er der sammenhæng mellem den aggressive adfærd i trafikken og vores travle hverdag.

"Generelt siger det noget om, at vi er for pressede og stressede i hverdagen, hvilket afspejles i en mindre grad af omtanke og refleksion. Når der så er mange biler, cyklister og fodgængere, bliver alle lidt højspændte. Som bilist bliver det derfor lettere at glemme, at cyklisten også er et menneske, når der ikke er øjenkontakt," siger Mette Herslund, der samtidig påpeger, at en større procentdel hidser sig mere op i trafikken, end de ville gøre i et supermarked, hvor der vil være en tættere forbindelse og mulighed for direkte øjenkontakt. Her får man lettere øje på, at de andre også er mennesker, og måske mødre og fædre.

Tab af kontrol skaber frustrationer

Samtidig handler det om tab af kontrol. I vores samfund har vi nemlig vænnet os til at have kontrol over tingene, hvor alt skal planlægges, og tidsplaner overholdes. Men det kan være svært, når man holder stille i trafikken. 

"Når vi så sidder i kø bliver vi konfronteret med ubehagelig magtesløshed. Vi kan ikke komme frem eller tilbage, vi er ikke herre over, hvornår trafikken glider igen og har ikke mulighed for at komme af med den frustration. Og det går ofte ud over vores medtrafikanter. I disse situationer kan vi blive bedre til at få øje på det større perspektiv og spørge os selv; ”hvad er det værste, der kan ske, ved f.eks. at komme 10 minutter for sent” og derigennem opføre os ordentligt," fortæller Mette Herslund.

 

Netop bedre adfærd og forståelse for hinanden i trafikken er det primære formål med kampagnen.

-          Share the Road handler om at dele vejen. Vi ønsker at sætte fokus på at få folk til at skabe plads til både cyklister og bilister, så begge parter kommer helskindet hjem uden dårlige trafikoplevelser. Og vi håber, kampagnen kan bidrage til at fremme den gode trafikkultur hos alle. For hvis vi alle gør en lille smule for at skabe plads til de andre trafikanter, så får det en stor effekt, slutter Georg Nielsen, adm. direktør i Continental Dæk Danmark A/S.