Verdensbogugen: Alle børn mellem 9 og 12 år kan hente gratis bog i næste uge

Nyheder
Foto: Verdensbogugen
23. april er Verdens Bogdag. Det markeres nu i Danmark, hvor alle børn mellem 9 og 12 år kan hente en gratis bog hos én af i alt 169 boghandlere fra mandag den 23. april og ugen ud.

Lige nu læser andre også

Det er Boghandlerforeningen, der har taget initiativ til, at også Danmark markerer Verdens Bogdag. Det sker for at støtte den brede, nationale indsats for at få børn til at læse mere. Undersøgelser viser, at børn fra ni-årsalderen læser mindre end tidligere.

”Vi vil sætte fokus på den viden og begejstring, som gode bøger giver. Læsning er ikke kun vigtig for børnenes sproglige udvikling og dannelse, men også for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet, Derfor har vi besluttet at fokusere på børnene og markere Verdens Bogdag hele ugen med aktiviteter og uddeling af gratis eksemplarer af bogen ”A.S.P.E. - Dæmonhuden” siger Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen. I løbet af ugen vil der også være aktiviteter for børn hos mange af de 169 boghandlere, der deltager i projektet.

Verdens Bogdag blev indstiftet af UNESCO i 1995 og bygger på en catalansk tradition, hvor dagen fejres ved at forære en blomst og en bog til en, man holder af. Nu fejres bogdagen i mange lande, og 30.000 eksemplarer af ”A.S.P.E. -Dæmonhuden” ligger klar til at blive foræret til Danmarks børn.

Bogen er første bind i en ny, spændende serie skrevet af den populære børnebogsforfatter Mette Finderup, illustreret af Cristian Guldager. ”A.S.P.E. - Dæmonhuden” er gratis i Verdensbogugen, forudsat at det er et barn, der henter den i Boghandelen. ”Dæmonhuden” og bind to, ”Krigerskæbne” kommer først til salg til efteråret og vil til den tid koste 199 kr.

De deltagende forhandlere kan ses på Verdensbogugens hjemmeside.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig