Verdenskendt tv-vært er død: Blev 79 år gammel

27/04/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Han er død i en alder af 79 år.

Mest læste i dag

Programmet "The Jerry Springer Show" har mistet sin trofaste vært.

Det legendariske talkshow løb over tv-skærme i 27 år med mere end 4.000 episoder.

Han er død i en alder af 79 år.

Det skriver TMZ.

Showet blev især kendt for sine medvirkende, som ofte endte i et skænderi med hinanden. Til tider ville det endda udvikle sig til en regulær slåskamp.

Og egentlig skulle formatet have været med fokus på politiske mener, men i stedet endte det altså med at handle om alverdens andre ting og med gæster, der sagde og gjorde mere eller mindre vanvittige ting.

Af samme grund var programmet en gigantisk succes, som blev vist på tv verden over.

Desværre blev den amerikanske tv-vært diagnosticeret med kræft for få måneder siden, fortæller en talsmand for Jerry Springers familie fortæller til TMZ.

Hans tilstand blev forværret i denne uge, indtil han han sov ind i sit hjem i Chicago.

"Jerrys evne til at tale med folk var nøglen til hans succes i alt han gjorde, om det så var politik, tv eller underholde folk på gaden der ville have et billede eller en snak," siger Jene Galvin, talsmand og nær ven af familien, i en erklæring, skriver BBC.

"Han er uerstattelig, og hans bortgang gør ufattelig ondt, men minderne om hans fornuft, humor og kærlighed lever videre."

Familien har endnu ikke bekræftet, hvilken sygdom, der var tale om. Dog skulle en kilde over for TMZ have afsløret, at det var kræft i bugspytkirtlen.

Inden talkshowet for alvor tog fart, var han en fast bestanddel af Cincinnatis byråd, som han blev valgt til i 1971, inden han blev byens borgmester i 1977.

Han efterlader sig sin datter Katie Springer og sin storesøster Evelyn.

Anbefalet til dig