Den nye meget smitsomme stamme af Coronavirus kan have et nyt mærkeligt symptom, der kun opstår om natten.
Mens det meste af verden går videre fra den dødelige pandemi, har videnskabsmænd travlt med at undersøge symptomerne på Omicrons BA.5-variant.
Den menes at være meget smitsom, men ikke så dødbringende som tidligere, og nye undersøgelser har advaret om et afslørende tegn på, at du måske har den. Det skriver The Sun.
Ifølge professor Luke O'Neil fra Trinity College Dublin er nattesved forårsaget af den nye variant.
"Et ekstra symptom fra BA.5, jeg så i morges, er nattesved. Sygdommen er lidt anderledes, fordi virussen har ændret sig,” siger Luke O’Neil og fortsætter:
“Der er en vis immunitet over for det – med T-cellerne og så videre – og den blanding af dit immunsystem og virussen, der er lidt anderledes, kan give anledning til en lidt anden sygdom. Mærkeligt nok er nattesved en del af det. Det er vigtigt at sige, at hvis du er vaccineret, og du er boostet, udvikler det sig ikke til en alvorlig sygdom.”
Noget “positivt” ved den nye stamme er, at du er omkring 20 til 50 % mindre tilbøjelig til at få lang Covid sammenlignet med andre stammer, ifølge Covid-undersøgelsesgruppen.
Dr. Claire Steves fra King's College London sagde: "Omicron-varianten ser ud til at være væsentlig mindre tilbøjelig til at forårsage langvarig COVID end tidligere varianter, men stadig 1 ud af 25 mennesker, der får COVID-19, fortsætter med at have symptomer i mere end fire uger.