Vidste du det? Derfor skal du koge æg sammen med citron

24/09/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Vidste du, at du kan gøre din æggekogning langt nemmere, ved hjælp af lidt citron?

Mest læste i dag

Hos danskerne er æg ofte en favorit på morgen- og frokostbordet. 

Især ved højtider, hvor der er julefrokoster og påskefrokoster på programmet, bliver der også kogt æg til frokostbordet. Men for værten kan det være et stort arbejde, ikke fordi det er besværligt at koge æggene - men fordi det derimod kan være besværligt at pille dem.

Det er der dog gode råd imod.

Det viser sig nemlig, at en citron kan gøre underværker i den forbindelse.

Hvis du blot tilføjer lidt citronsaft til det kogende vand og derefter blot sænker varmen en lille smule, når du koger æggene - så vil de være langt nemmere at pille efterfølgende.

Citronsaften vil ikke gøre æggene sure eller få dem til at smage af citron - det vil blot gøre skallen nemmere at pille af.

Foto: Shutterstock

Bagepulver har samme effekt

Angiveligt så skulle bagepulver have samme effekt.

Du tilføjer blot en teskefuld bagepulver i gryden med vand og æg. 

Bagepulveret øger æggets pH-værdi og derfor løsner æggehviden sig meget nemmere fra æggeskallen.

Når æggene er færdige med at koge, lader du dem køle af i koldt vand i cirka fem minutter. Tilføj eventuelt en smule ekstra bagepulver til vandet, mens æggene køler af - således sikrer du at effekten virker optimalt.

For at gøre æggepilningen endnu nemmere, kan du ryste gryden med æggene og efterfølgende pille dem under rindende vand. Det rindende vand hjælper nemlig også skallen med at glide nemmere af og æggene bliver fine "rene" efter pilningen.

En anden smart metode er, at vente med at pille æggene til de er helt kølet af. Når du skal pille ægget, banker du det her mod en hård overflade - eksempelvis en bordplade og så "ruller" du ægget frem og tilbage. Så løsner skallen sig og du kan nemt pille den af.

Om du bruger det ene eller det andet trick - så er der blot tilbage at sige: god fornøjelse.

Citroner kan også gøre underværker for din opvaskemaskine, det kan du læse mere om herunder:

Anbefalet til dig