Vigtig advarsel til alle: Enkle tips til at hjælpe dig med at opdage online svindel

Af: Naja Radik

|

06/09/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sådan beskytter du dig selv og dine familiemedlemmer mod online svindel.

Lige nu læser andre også

Ingen er immune over for svindel. 

Kriminelle ændrer sig konstant, så de passer til de seneste overskrifter, målretter mod vores usikkerheder og slipper igennem selv de mest veludarbejdede BS-dektektorer. 

Det betyder, at alle, unge og gamle, kan drage fordel af en genopfriskning af, hvordan man spotter sms, telefon eller online-svindel og hvad de skal gøre. 

Fordi svindlerne selv ændrer sig så hurtigt, er det også vigtigt at følge med i, hvad de nyeste teknikker og emner er, så du ikke bliver overrumplet af en falsk besked, mens du er i høj alarmberedskab for andre ting, af ældre dato.

Tag snakken med familiemedlemmer

Gå ikke ud fra, at folk i dit liv ved, hvordan de skal genkende eller reagere på svindel. 

Selv teenagere, som vi ofte antager, ved mest om internettet, er sårbare. 

Sørg for, at dine familiemedlemmer ved, at de når som helst kan komme til dig for at få hjælp til at spotte en mistænkelig direkte besked eller et telefonopkald. 

Der er meget skam og forlegenhed forbundet med at falde for en fidus, men denne form for bedrageri er ligesom enhver anden forbrydelse og er ikke offerets skyld.

Skift disse indstillinger for at minimere svindel risici

Gør det betydeligt sværere for cyber kriminelle at ramme dig eller dine familiemedlemmer ved, at ændre grundlæggende indstillinger. 

Ikke alle har brug for eller ønsker alle disse beskyttelser.

Facebook: Begræns, hvem der kan se din venneliste eller finde din profil. 

En almindelig fidus involverer at oprette en falsk profil af en rigtig person, du kender, og derefter sende dig beskeder for at bede om penge. 

På Facebook skal du gå til Indstillinger og privatliv → Følgere og offentligt indhold -> vælg “Hvem kan se de personer, sider og grupper, du følger?” → Vælg Venner eller kun mig. 

Messenger: Tryk på dit profilbillede, og vælg Privatliv → Beskedlevering. Under Andre personer, skal du klikke på Andre på Facebook og vælge Modtag ikke anmodning. 

Gør det samme for andre på Instagram. 

Under sektionen Personer du måske kender skal du indstille kategorierne til Modtag ikke anmodninger eller beskedanmodninger for at begrænse, hvor mange foreløbige forbindelser, der kan sende dig direkte beskeder.

WhatsApp: Gå til Indstillinger → Konto → Privatliv → og begræns, hvem der kan føje dig til grupper, og hvem der kan se oplysninger som din status og personlige oplysninger. 

Telefonkontakter: Sørg for, at kendte kontakter er tilføjet til telefonens kontakter, så det er nemmere, at ignorere ukendte numre. 

Send derefter ukendte numre til telefonsvaren. 

Hvis det er vigtigt, lægger de en besked. 

På en iPhone skal du gå til Indstillinger → Telefon → Lyd til ukendte numre. Dette sender alle, du aldrig har kommunikeret med, direkte til telefonsvaren. 

På en Android telefon skal du åbne Telefon appen, finde menuknappen (den ligner tre prikker), trykke på den og derefter Indstillinger. 

De fleste telefoner vil have mulighed for at blokere numre, selvom de går under forskellige navne. 

Maksimer dit privatliv: De fleste enheder og apps har privatlivsindstillinger, du bør slå til. Det gør du under Indstillinger.

Andre ting at være opmærksom på

Gå ikke ind i mulige svindelnumre, selvom du er nysgerrig. 

Det inkluderer, ikke at klikke på links fra kontakter du ikke kender.

Tegn på at noget er svindel

Du indledte ikke samtalen: Hvis en sms, email eller opkald kommer ud af det blå, er det langt mere sandsynligt, at det er et fupnummer.

Du vandt noget: Beklager, du har faktisk ikke vundet noget. Spring over beskeder, der siger, at du har vundet penge eller præmier. 

Du er panisk: Kriminelle vil få dig til at tro, at der er en nødsituation. Hvis de kan få dig til, at handle uden at sænke farten og tænke kritisk, er der en større chance for, at de vil lykkes. Se efter tegn hos dig selv, såsom et hurtigt hjerteslag eller svedige hænder. 

Det involverer hurtige betalingsmetoder: Kriminelle kan lide deres penge hurtige og usporbare. Derfor vil de have penge overført med det samme.

Der er betalingskomplikationer: Hvis nogen siger, at du skylder penge, eller hævder, at de har problemer med en transaktion til eller fra dig, skal du undersøge det.

De vil have information: Ikke alle svindlere vil have penge, nogle forsøger at få din adresse, logins og adgangskoder eller dit CPR nummer. 

Noget føles ikke rigtigt: Din mavefornemmelse er dit bedste værktøj til at undgå svindel. Hvis noget føles dårligt, så spørg et familiemedlem. Det skriver The Washington Post.

Anbefalet til dig