Om omtrent en måneds tid er det Black Friday, og cirka en måneds tid efter det er det juleaften.
En fællesnævner for de to højdepunkter er, at rigtig mange danskere har betalingskortet oppe af lommen, men der er god grund til at være ekstra opmærksom, såfremt man køber noget online.
E-mærket, som er den danske certificeringsordning for webshops, har nemlig nu gjort opmærksom på, at danskerne skal tage sig i agt og tage sig de nødvendige forholdsregler, da de har fået flere henvendelser omkring svindel-webshops.
Advarslen, som e-mærket har udsendt, er skudt ud til danskerne via appen 'Mit Digitale Selvforsvar', og den kan læses lige her:
"e-mærket får flere og flere henvendelser om svindel-webshops, som kopierer og efterligner rigtige webshops.
Og den udvikling forventer vi desværre kun vil tage til op imod Black Friday og julehandlen.
Sådan spotter du det
Vær opmærksom på navnet, som det fremgår i hjemmesideadressen (URL’en) oppe i søgefeltet i din browser.
For de falske webshops vil ofte have forskellige tilføjelser og endelser i navnet. Fx: ”navn-på-kendt-brand-denmarkshop.com”.
Hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv og andre med at handle sikkert?
Hvis du har mistanke om, at det er en falsk webshop, du er landet på, kan du anmelde den til os på emaerket.dk, hvor du også kan få flere gode råd til at handle sikkert til Black Friday."
Foto: Mit Digitale Selvforsvar