Vigtig advarsel udsendes til alle MobilePay-brugere: "Vær ekstra opmærksom"

Nyheder
Foto: Privat
MobilePay-brugere bør være opmærksomme på fænomenet.

Lige nu læser andre også

At finde en dansker, der ikke kender til MobilePay er en opgave, der er tæt på at være umulig, da den populære app bruges jævnligt af flere millioner borgere.

De mange danskere bør dog være på vagt nu.

Sagen er den, at Mit digitale selvforsvar, via deres egen app, har udsendt en advarsel omkring MobilePay, som man gør klogt i at få læst, hvis man bruger appen engang imellem.

Hele advarslen kan læses herunder.

"Vær ekstra opmærksom, hvis du modtager en mail eller sms fra MobilePay. I øjeblikket er der adskillige falske beskeder i omløb, der angiveligt kommer fra MobilePay.

Fælles for disse er, at svindlerne påstår, at visse funktioner på din MobilePay-konto er blevet begrænset på grund af "mistænkelig aktivitet".

De opfordrer dig herefter til at klikke på det medsendte link - men lad være med det! Beskeden er falsk og kommer ikke fra MobilePay.

Formålet er at franarre dig dine personlige oplysninger gennem linket.

MobilePay har i lignende sager oplyst, at de aldrig beder om dine personlige oplysninger via SMS, mail eller anden uopfordret henvendelse.

Husk at du altid kan kontakte MobilePay gennem officielle kanaler, hvis du er i tvivl, om beskeden kommer fra dem.

Her er 3 tips til dig

  • Forhold til kritisk til afsenderen og emnet. Svindlerne er gode til at få mails og sms'er til at ligne, at de kommer fra MobilePay.

  • Undlad at indtaste personlige oplysninger ved at klikke på links i mails eller sms'er. Log altid direkte på appen eller hjemmesiden.

  • Undlad at klikke på links i mails og sms'er, hvis du er det mindste i tvivl om afsenderens troværdighed."

Herunder kan du se et eksempel på svindelbeskeden.

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig