Har du hjulpet andre med digitale løsninger eller selv fået hjælp til det?
Så er du ikke den eneste. Og med julen lige om hjørnet er det også højtid for velsignede it-bude blandt familie og venner, der kan hjælpe med at få en genstridig computer eller mobiltelefon til at lystre.
En ny befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ingeniørforeningen IDA, viser, at 39 procent af befolkningen har haft brug for hjælp til at anvende digitale løsninger.
Hjælpen kommer primært fra familie og venner. Det sætter spot på et af digitaliseringens paradokser, mener Grit Munk, der er digitaliseringspolitisk chef i Ingeniørforeningen, IDA.
Sådan skriver Ingeniørforeningen.
”På den ene side gør digitaliseringen mange ting lettere for os, og det bidrager til at udligne sociale skel," siger Grit Munk og fortsætter:
"På den anden side kan digitalisering skabe kløfter mellem de borgere, der kan begå sig digitalt, og de, der ikke kan. Danmark er verdensmestre i offentlig digitalisering, men det stiller høje krav til selvhjælp – og medhjælp. I sidste ende er det tilliden til myndighederne, der er på spil."
Gælder borgere i alle aldre
Hun understreger, at det er en fejl at tro, at gruppen af såkaldt digitalt udsatte kun består af ældre mennesker.
Også blandt de yngre befolkningsgrupper er der mange, der har svært ved at begå sig som fuldgyldigt medlem af det digitaliserede samfund.
”Gruppen af ældre borgere har meget forskellige erfaringer med it-anvendelse, men unge mennesker kan også have brug for hjælp til at benytte løsninger som MitID, digital post og netbank. Det kan nemt give en følelse af skam og utilstrækkelighed, men det er vigtigt, at det ikke er pinligt at bede om hjælp, og at hjælpen er tilgængelig”, siger Grit Munk, der fremhæver, at selv tidligere digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har været forbi Borgerservice for at få hjælp til MitID.
I den nye IDA-undersøgelse svarer 45 procent af dem, der har hjulpet en anden person med digitale løsninger, at de har fået indsigt i et eller flere passwords fra den, de har hjulpet. Og det viser den problematiske side af digitaliseringen, mener Grit Munk.
”Det er positivt, at mange hjælper familie og venner med digitale løsninger, men det kan være svært at håndtere – både it-teknisk og i forhold til borgernes retssikkerhed, omgang med passwords og personlige oplysninger. Nogle kan måske endda blive fristet over evne, hvis de får adgang til et andet menneskes bankkonto og MitID”, siger Grit Munk og tilføjer:
”Man kan nemt krydse den grænse, hvor man reelt foretager digitale handlinger på andres vegne, og det kræver en fuldmagt. Heldigvis er det blevet nemmere at få en digital fuldmagt, der giver mulighed for, at pårørende kan handle på ens vegne i en række selvbetjeninger hos offentlige myndigheder."
Hun peger på, at det i mange situationer også er muligt at få hjælp fra Borgerservice, retshjælpskontorer og it-cafeer i kommunerne, men hun efterlyser klare retningslinjer og et let forståeligt juridisk handlerum for den digitale støtte, der finder sted gennem frivillige organisationer og sociale indsatser.
”Virkeligheden er jo blevet sådan, at vi alle sammen skal kunne agere i det digitale univers for at håndtere alle mulige dagligdags situationer. Derfor skal der være fuldstændig trygge rammer for, hvordan og hvornår vi må hjælpe andre med deres digitale løsninger, og hvornår vi skal bruge en fuldmagt”, siger Grit Munk.
Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen IDA i december 2024 blandt 2002 respondenter.
