Vigtig MobilePay-advarsel udsendes kort inden opdatering: Bør ikke ignoreres

Nyheder
Foto: Privat
Hvis du har MobilePay-appen på din smartphone, bør du læse med her.

Lige nu læser andre også

En stor MobilePay-opdatering er inden længe en realitet.

Allerede i morgen - den 12. marts - udrulles opdateringen, som tilfører tre nye nøglefunktioner, der skal forbedre sikkerheden og gennemsigtigheden i finansielle transaktioner.

Dog skal man træde varsomt i forbindelse med opdateringen.

Via den populære app 'Mit digitale selvforsvar' er der nemlig blevet udsendt en advarsel, som netop omhandler MobilePays kommende opdatering.

I advarslen skrives det, at det er meget sandsynligt, at svindlere vil udnytte opdateringen til at franarre folk deres personlige oplysninger.

Opdateringen kommer ikke i mail, sms eller nogen anden kanal; så hvis du modtager en besked omkring den, bør alarmklokkerne ringe.

Hele advarslen kan læses herunder.

"Mange danskere bruger MobilePay til at ordne betalinger og på tirsdag d. 12. marts kommer der en større opdatering. Derfor er det en god ide at være ekstra opmærksom i den kommende tid.

Vi har tidligere set, hvordan svindlere forsøger at udnytte situationer som denne til at franarre folk penge og personlige oplysninger.

Har du slået automatiske opdateringer til på din telefon eller tablet, vil du modtage opdateringen automatisk. Ellers skal du åbne appen, der vil sende dig til enten App Store eller Google Play Store, hvor du kan hente opdateringen.

Opdateringen kommer ikke i mail, sms eller nogen anden kanal. Modtager du f.eks. sms'er eller mails der ser ud til at komme fra MobilePay, der forsøger at få dig til at klikke på links for at opdatere, er der med andre ord tale om svindel.

Er du i tvivl kan du altid henvende dig til MobilePays support."

Herunder kan du se det billede, der er vedhæftet til advarslen.

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig