Vigtigt besked til boligejere: Lille forskel kan betyde, at du sparer 7.000 kroner på ét år

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Boligejere bør læse med her.

Lige nu læser andre også

Juli måned bød på yderligere fald i bankernes renter, og i gennemsnit tilbyder bankerne nu boliglån til en rente under 5 pct. for første gang siden oktober 2022.

Det viser Mybankers rentestatistik, der opgør de renter, bankkunder får tilbudt af bankerne gennem Mybankers portal.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – faldt med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. i juli. Dermed er renten faldet med 1,7 procentpoint siden den toppede i februar i år.

Sådan skriver Mybanker i en pressemeddelelse.

”Der er en imponerende fart på faldet i bankernes renter på boliglån, der for alvor begyndte i maj måned. På tre måneder har bankerne nu sat renten lige så meget ned, som det tog dem 16 måneder at sætte den op fra oktober 2022 til februar i år. Der er altså hård konkurrence om at tiltrække nye boligkunder lige nu”, siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Priskrigen har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, men bankerne tilbyder også lavere og lavere renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån, faldt 0,1 procentpoint i juli til 4,7 pct. Det er den laveste rente siden januar 2023.  

”Selvom bankernes priskrig hovedsageligt er på boliglån, går andelsboligejerne ikke helt glip af festen. Andelsboligrenten er trods alt faldet hver måned siden november sidste år”, siger Jens Hjarsbech.

”Flere banker har i øvrigt annonceret rentefald, der først træder i kraft i august – både på andelsboliglån og boliglån. Vi har med andre ord endnu ikke set de sidste rentefald i denne omgang.”, siger Jens Hjarsbech.

Stadig stor forskel på laveste og højeste tilbudte rente

Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter, Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne.

I gennemsnit var der en forskel på 1,2 procentpoint for boliglån og 0,3 procentpoint for andelsboliglån på de renter, bankerne tilbød Mybankers brugere i juli. For boliglån er det dog en noget lavere forskel end vi så i juni, hvor forskellen var helt oppe i 1,7 procentpoint.

Nogle brugere har endda oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på helt op til 4,5 procentpoint.

”Bankerne har gradvist meldt sig ind i priskrigen på boliglån. Derfor er det ikke overraskende, at der er lidt lavere forskelle på de tilbudte renter i juli end i juni, for flere er nu kommet med. Men den fortsatte store forskel viser jo, at man som bankkunde skal huske at indhente tilbud fra mere end én bank, for der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig om”, siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mia. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder den gennemsnitlige forskel på 1,2 procentpoint en mulig besparelse på ca. 7.000 kr. i lånets første år.

Anbefalet til dig