Viklet ind i tæppe og smidt ud af kørende bil

Nyheder
Dette hundetæppe blev kastet ud af bilen. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Heldigvis var bilisten ikke alene på vejen, da tæppe blev smidt ud af den kørende bil.

Lige nu læser andre også

Dyrenes Beskyttelse fortæller i et nyt opslag på deres Facebook, om en chokerende begivenhed i sidste uge, der nu få organisationen til at komme med et vigtigt budskab til alle de kæledyrsejere, der ikke ønsker at passe på deres firbende ven længere. Men mere om det senere. 

I opslaget genfortæller Dyrenes Beskyttelse de dramatiske begivenheders gang. 

"Så skete det igen. Og vi kan simpelthen ikke forstå, at man kan finde på det," så kontant starter opslaget fra Dyrenes Beskyttelse, inden det fortsætter: 

"En kvinde fik sig tidligere på ugen et kæmpe chok, da bilen på vejen foran hende pludselig rullede vinduet ned og kastede et sammenrullet tæppe ud. Inde i tæppet lå en lille, skræmt killing, som havde fået en flænge i underlæben og i det ene bagben, som var helt hævet"

Hvordan kan man få sig selv til det?

Organisationen fortæller videre, at det lykkedes at redde den lille mis, som ikke har smerter i læbe og ben længere. Den er nu kommet i pleje hos en kærlig familie, hvor den skal blive med sine nye søskende, indtil den fylder 12 uger og er klar til adoption. 

Den lille kat fik et sår på læben. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Hele forløbet kritiseres af Dyrenes Beskyttelse. 

"Vi kan simpelthen ikke forstå, at man kan få sig selv til at smide dyr ud af et nedrullet bilvindue Har man ikke mulighed for at tage sig af flere kæledyr, er det så vigtigt, at man som katteejer tager ansvar og får neutraliseret sin kat alternativt kan man kontakte sit nærmeste internat for hjælp," udtaler Dyrenes Beskyttelse. 

"Stort tak til alle de involverede, som var med til at sikre, at den lille killing overlevede," afsluttes opslaget. 

 

Anbefalet til dig