Viktor Axelsen deler glædelig nyhed

20/04/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Badmintonstjernen Viktor Axelsen har delt en glædelig nyhed. Den 28-årige sportsmand skal nemlig være far igen.

Mest læste i dag

Viktor Axelsen, der kan prale af at være verdens bedste badmintonspiller, kan om lidt mere end et halvt år også prale af at være far til to.

Den 28-årige badmintonstjerne har nemlig afsløret på det sociale medie Instagram, at han til oktober bliver far til endnu et barn.

Han og hans kæreste, Natalia Koch Rohde, der også er en dansk badmintonspiller, bliver beriget med en lille pige. Det betyder, at Viktor Axelsen altså bliver far til to døtre.

Deres første datter, der har fået navnet Vega, kom til verden i oktober 2020. Viktor Axelsen og Natalia Koch Rohde offentliggjorde i april 2020, at de ventede en lille pige. Og nu har han igen kunne dele den samme nyhed på de sociale medier.

"Vega skal være storesøster til Oktober. Vi venter en lille pige og kan ikke vente med at møde hende," skriver Viktor Axelsen på Instagram, hvor han også har delt et billede af deres lille familie.

Foto: Instagram

Også Natalia Koch Rohde har delt et opslag på det sociale medie, hvori hun afslører, at hun skal være mor til to til oktober.

"En ny pige til hønsegården til Oktober," skriver hun som tekst til det samme billede, der er blevet delt på Viktor Axelsens profil.

En af de største triumfer i Viktor Axelsens karriere, kom tilbage i 2021, hvor den danske badmintonspiller vandt guld ved OL i Tokyo. Ikke nok med, at han vandt i finalen mod Chen Long, så tabte han ikke en eneste kamp hele turneringen.

Derudover kunne han også starte 2022-sæsonen med at se sit eget navn stå øverst på BWF World Ranking. Han overtog nemlig pladsen som den bedste i verden den 30. november sidste år.

Anbefalet til dig