Nu har Dansk Selskab for Almen Medicin (også kaldet DSAM) trukket en streg i sandet. Selskabet er udvandret fra en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der netop er i gang med at formulere nye retningslinjer for styrelsen.
Tvisten er, at Sundhedsstyrelsen i fremtiden vil have jobkonsulenter, pædagoger og andre kommunale medarbejdere til at opspore, tage kontakt til og opfordre de overvægtige til at påbegynde fedmebehandling. Det fortæller B.T., der har talt med talsmanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Rasmus Køster-Rasmussen, som forholder sig kritisk overfor beslutningen.
"Det er uetisk at opspore folk på den måde. Det er en heksejagt."
Svært at sige fra
Talsmanden mener, at det kan blive svært for de overvægtige at sige fra, når repræsentanter fra systemet lige pludseligt aktivt opfordrer dem til at gå i fedmebehandling.
"Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker. Det har vi desværre ikke," siger Rasmus Køster-Rasmussen.
Hvad mener du? Er det i orden at opspore overvægtige danskere?