'Vild med dans'-deltager afslører: Én besked ændrede alt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kort tid efter sin medvirken i 'Vild med dans', modtog hun beskeden, hun altid havde drømt om.

Lige nu læser andre også

Sarah Mahfoud blev i 2016 kåret som vinder i hele Danmarks favoritformat i form af 'Vild med dans'.

Benhårdt arbejde, vægtfordeling samt rotation. Ja, det er flere vigtige egenskaber, man skal have styr på, hvis man vil være en god danser - eller en god bokser.

Og sidstnævnte er Sarah såmænd blevet.

Hun havde forinden vist sin suverænitet i amatørboksningens verden, men efter sin medvirken i "Vild med dans", tikkede en besked ind, der ville ændre alt.

I SE HØR-sportspodcasten "Af banen" afslører hun, at hun kort tid efter sin 'Vild med dans'-triumf blev tilbudt en boksekontrakt med Mogens Pelle.

Og det hele opstod, efter ay hun havde modtaget en mail fra den nu afdøde boksepromoter.

"Det gjorde alt for min karriere. Det var der, at Mogens Palle så mig. Imens jeg var med i Vild med dans fik jeg en mail om, at hvis jeg var interesseret i en professionel boksekarriere, så skulle jeg kontakte ham," siger Sarah Mahfoud i ”Af banen”.

Det skyldes, at Sarah Mahfoud under sin medvirken i "Vild med dans" "blot" var amatørbokser, mens hun havde sit arbejde som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Hørsholm.

Men efter at have hørt, at hun blev kaldt for "en af de bedste nydansere nogensinde i programmet", kunne Mogens Pelle altså mærke, at der var noget over hende.

I tredje afsnit af ”Af banen” kommer Sarah Mahfoud blandt andet også ind på, hvad Mogens Palle har haft af betydning, om vi nogensinde kan forvente danskerbraget mod Dina Thorslund og meget mere.

Anbefalet til dig