'Vild med dans'-deltager er blevet single

Af: Thea Andersen

|

14/12/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
TV 2-deltageren Sebastian Bull er blevet single.

Lige nu læser andre også

I otte programmer fik skuespiller Sebastian Bull og hans dansepartner Asta Björk lov til at indtage landets mest berømte dansegulv i 'Vild med dans', og det var med opbakning fra hjemmefronten.

Fredag efter fredag dukkede skuespillerens kæreste, Sandra Kjær Ahenkorah, nemlig op i 'Vild med dans'-studiet for at heppe på og støtte sin udkårne.

Men nu er kærligheden brast mellem de to.

Det fortæller Sebastian Bull i en spørgerunde på sin Instagram-profil.

"Jeg er blevet single," skriver han i en story, hvilket han følger op med en emoji af to hænder, der former et hjerte.

Flere medier, herunder Ekstra Bladet og Her & Nu, har forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Bull, efter han har delt nyheden, men uden held.

Det er således uvist, hvad der ligger til grunde for bruddet.

Anbefalet til dig