Søndag stod i de royales tegn.
Ikke alene kunne H. M. Dronning Margrethe fejre hendes 83-års fødselsdag, men der blev også uddelt riddertitler til en række danskere.
Blandt de heldige og ærværdige modtagere, var hele Danmarks balletmester, ‘Vild med dans’-dommeren Nikolaj Hübbe, skriver Ritzau.
Den garvede dansemester blev udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog, for hans store indsats som balletmester og kunstnerisk leder af Den Kongelige Ballet.
Selvom titlen er en hæder i sig selv, er den ikke uvant for den tidligere balletdanser.
I 2013 blev Hübbe nemlig udnævnt til Ridder af Dannebrog, og blev derfor forfremmet til Ridder af 1. Grad i weekenden.
“Jeg er taknemmelig og benovet” fortæller en glad Nikolaj Hübbe.
Den 55-årige balletkonge blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1978, blev aspirant i 2984, korpsdanser i 1986 og solodanser i 1988. I 1992 pakkede han balletskoene sammen og tog til USA, hvor han var solodanser ved New York City Ballet, indtil 2008 hvor han tog tilbage til Danmark igen, for at tiltræde i stillingen som balletmester ved Den Kongelige Ballet.
Stort tillykke, Sir Nikolaj.