'Vild med dans'-par afviser: Vi er bare venner

08/11/2020

Mathias Busekist

Der har floreret flere rygter om, hvorvidt de er kærester.

Mest læste i dag

Dette års udgave af 'Vild med dans' har bragt mange ting med sig hver fredag aften. Der har tidligere floreret rygter om Albert og Jenna og deres gode kemi. 

Søgelyset gik for nylig videre til værten Sarah Grünewald, som var nødt til at forlade studiet, da hun var opløst i gråd.

Det skyldtes, at hun ikke kunne styre sine følelser, da der blev spillet en særlig sang af musikeren, Ida Corr. 

Wafande og Moltke-rygter

Og nu er det altså kommet til den gode kemi mellem Wafande og Mie Moltke. 

De har siden dette års udgave af 'Vild med dans', været noget nær uadskillelige. Morgenmad bliver spist sammen, ligesom de bruger stort set alle ugens dage sammen. 

De danser sammen fredag efter fredag og kommere tættere og tættere på hinanden. Og netop denne kemi har fået flere seere til at overveje, om de er meget end bare venner.

"Det er utroligt, som det spørgsmål er kommet, siden vi dansede cha cha," sagde Wafande til Ekstra Bladet efter fredagens 'Vild med dans'. 

Vi er bare venner

Wafande understreger, at de bare er rigtig gode venner, der kommer godt ud af det med hinanden. 

De fandt da også hurtigt et fælles ståsted, efter de blev kædet sammen. Noget, som Mie Moltke mener har gjort, at de på kort tid har udviklet et godt venskab. 

"Vi tror på universet. Vi har meget den samme måde at se verden på og leve på, og det kom meget naturligt lige fra start af," siger Mie Moltke til Ekstra Bladet.

Hun tilføjede hertil.

"Det er jo heller ikke så tit, at man som voksen får en rigtig god ven. Det er en kæmpe luksus at møde en, som får så hurtig en betydning for en." 

Anbefalet til dig