‘Vild med dans’-par er ikke helt enige om, hvordan det skete: "Jeg kan huske, da vi..."

Nyheder
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Parret er ikke helt enige.

Lige nu læser andre også

Det evigt populære TV 2-program 'Vild med dans' har 20 sæsoner på bagen.

Gennem de mange sæsoner er der flere af de medvirkende, der er blevet ramt af Amors pil, hvilket har resulteret i, at der gennem tiden er kommet et 'Vild med dans'-par eller to.

For nogle af parrene blev det kun til en kort romance, mens andre ser ud til at have fundet den eneste ene.

Et eksempel på sidstnævnte er kæresteparret Jenna Bagge og Albert Rosin. De dannede par i 'Vild med dans' tilbage i 2020, hvor de endte med en velfortjent andenplads.

Undervejs i programmet kunne seerne tydeligt fornemme den stærke kemi, der var mellem danseparret, men da rygterne begyndte at svirre, blev det afvist af begge parter.

Efter programmet kom det dog frem, at de nu dannede par i privaten.

Man skulle tro, at sådan en nyhed ikke kunne vække andet end glæde hos seerne, men det var altså ikke tilfældet.

Det var især aldersforskellen på 14 år, som folk ikke var synderligt begejstrede over. Kæresteparret fik den ene lede kommentar efter den anden, og de har da heller ikke lagt skjul på, at det har været hårdt.

Ét øjeblik ændrede alt

Jenna Bagge og Albert Rosin er i skrivende stund aktuelle i DR's nye program 'De unge kærester', og her fortæller de blandt andet om, hvornår deres kemi begyndte at opstå.

Albert Rosin starter ud med at fortælle, at de fra starten havde en helt vildt god kemi, men at han grundet den store aldersforskel ikke regnede med, at kemien ville blive romantisk mellem danseparret.

Der går dog ikke længe fra, at de begynder at danse sammen, til Albert slår øjnene op for Jenna og hendes skønne personlighed:

"Jeg kan huske, da vi dansede cha-cha-cha og jeg skulle svinge hende op igen. Så kom hun helt langsomt og helt op i hovedet på mig," siger Albert og tilføjer, at der er forskel på at komme op og holde lidt afstand og på at komme helt tæt på den anden persons ansigt.

I serien er det dog tydeligt at se, at Jenna ikke er helt enig i, hvad Albert siger, men han står fast på, at det var hende, der tog det første skridt.

Selvom parret måske aldrig bliver enige om, hvem der startede det hele, så er de den dag i dag glade for, at det skete. De danner nemlig stadig par og venter barn sammen.

Du kan se hele det omtalte afsnit her.

Anbefalet til dig