Vild med dans-stjerne afslører helt særlig dag: "En kæmpe sejr for mig"

Nyheder
Foto: Shutterstock
Der er ingen tvivl om, at det er en helt særlig dag.

Lige nu læser andre også

På sin Instagram deler Vild med dans-stjernen Silas Holst ud af stort og småt fra sit liv.

Forleden kunne han dele en stor dag med sine mange følgere. Han rundede nemlig en særlig milepæl.

Den 18. februar var det nemlig et helt år siden, at han røg sin sidste cigaret. 

"Idag er en KÆMPE stor dag!!! 18.februar 2021 var den dag jeg røg min sidste cigaret!!! Et HELT år er der gået uden smøger!!!!! En kæmpe sejr for mig!!!!," lyder det fra Silas Holst. 

I opslaget hvor han deler et billede af sig selv, har han en funklende ring på fingeren - og denne er en belønning for den store dag. 

"Både at kunne droppe smøgerne OG vise mig selv at jeg har rygrad! Det skulle fejres tænkte jeg - og derfor er denne bad ass ring havnet på min finger idag!," lyder det fra Vild med dans-stjernen. 

Foto: Instagram/ Silas Holst 

Et dejligt bekendtskab

I øjeblikket er Silas Holst aktuel i musicalen 'Kinky Boots' hvor han indtager scenen i rollen som Lola. 

Musicalen beskrives som 'en fest på høje hæle' og er en musical om venskab, kærlighed og fordomme.

"Charlie, der er arving til en skofabrik, kæmper for fabrikkens overlevelse. Hjælpen kommer uventet da han møder den flamboyante natklub-artist og drag queen Lola. Sammen beslutter de at producere ”kinky boots” – glitrende og meget højhælede støvler til mænd. Så sker der noget!," står der om 'Kinky Boots' på Det Ny Teaters hjemmeside.

På sin Instagram beskriver Silas selv Lola som et 'dejligt bekendtskab'. 

Allerede sidste år kunne han afsløre, at man ville komme til at se ham i en helt ny rolle som Lola. 

"Så må det endeligt siges højt!!! i 2022 trækker jeg i de helt høje hæle på @detnyteater.. Jeg skal spille Lola i Kinky Boots!!," lød det sidste år fra Silas der tilføjede:

"En forestilling jeg elsker og som har gået sin sejrsgang verden over siden 2013, pga. sin skønne historie og fantastiske musik (skrevet af Cindy Lauper). Nu kommer den endelig til DK - og jeg fatter stadig ikke helt, at det er mig der er den heldige, at få lov og fylde de sko ud."

Anbefalet til dig