'Vild med dans'-stjerne med trist nyhed: Lidt over 6 uger siden, jeg sagde farvel

30/05/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
'Vild med dans'-deltageren har afsløret, at det nu er lidt over seks uger siden, at hun mistede endnu en graviditet.

Mest læste i dag

Michelle Kristensen, der er sundhedsekspert og tidligere har været med i 'Vild med dans', har delt en trist nyhed på Instagram.

"Det er lidt over 6 uger siden, jeg sagde farvel til endnu en graviditet efter 13 ugers trofast følgeskab af et lille foster," skriver Michelle Kristensen på det sociale medie.

Hun åbner også op omkring, at hun har haft det svært med sin krop, da hun har haft mange tanker omkring, hvorvidt det er hende, der er noget galt med.

"Noget jeg har bandet min krop langt væk over. Fordi den endnu engang ikke kunne finde ud af at lave en baby. Jeg har tænkt alt for meget over, hvad der var forkert med mig," skriver hun.

Ydermere fortæller hun også, at hun har gjort sig mange tanker omkring hendes kost og motion, og om det kan have haft indflydelse på, at hun desværre har haft en spontan abort.

"Om grunden til det ikke lykkedes igen, var fordi jeg drak de to kopper kaffe i stedet for den ene kop, om det var den tunsandwich som lavede ballade, at jeg nok alligevel skulle have droppet den kage, at det hele nok havde været bedre, hvis jeg ikke havde gået så mange ture osv.," lyder det.

Michelle Kristensen fortæller dog, at hun har fået øjnene op for, at hun ikke kan finde svar på det hele, og der sommetider er ting, der bare sker uden grund.

"Men sagen er, at man ikke kan finde svar på alting. Nogle gange sker ting uden en grund, og det gjorde det denne gang. For det er hverken på grund af den ene kop kaffe eller kagen. Nej det er livet som det nogle gange er – hvor det giver os udfordringer, som egentlig ingen mening giver," skriver hun.

Til slut kommer hun også ind på, at kvindekroppen er imponerende, hvilket hun blandt andet har oplevet ved, at hun fire uger efter sin abort, er vendt retur til en normal menstruationscyklus. Af denne grund giver hun også ros til sin krop.

"Så kære krop - undskyld for alt det lort, jeg har sagt til dig gennem tiden. Både når jeg har bandet over din størrelse før i tiden og for alle de grimme ord du har modtaget det sidste år, mens jeg har været i fertilitetsbehandling. Jeg lover, at jeg øver mig i at overøser dig med rosende ord fra nu af, for du er sgu sej," skriver hun.

Opslaget runder hun af med at sende en venlig opfordring til hendes følgere om, at de måske skal blive bedre til at rose sin krop en ekstra gang.

Foto: Instagram

Anbefalet til dig