Vild med dans-vært smittet: "Som at være på skiferie uden liftkort"

Nyheder
Foto: Magnus Eckstrøm/TV 2
Især savnet til sønnen er stort.

Lige nu læser andre også

På sin Instagram-profil fortæller Sarah Grünewald nu, at hun er blevet ramt af corona. 

"Sidder udenfor. Får lidt luft. Det føles lidt som at være på skiferie uden liftkort. Alle er afsted. Det her er bare lidt mere ondsindet, for jeg kan fandme ikke engang joine afterski senere!," indleder hun opslaget på sin Instagram-profil.

Der er dog én ting, der især fylder hos den populære Vild med dans-vært. Savnet til det sociale - og i særdeleshed savnet til sønnen Luis. 

"Glæder mig til at være tilbage i det sociale, men mest af alt glæder jeg mig ubeskriveligt til at kysse Luis! 48 timer uden symptomer siger de... Lad det nu please gå lidt tjept," skriver hun i opslaget.

Overfor B.T. bekræfter hendes manager, Salli Mortensen, at Sarah Grünewald har det rigtig skidt og har symptomer, som minder om influenza - blandt andet i form af feber.

Har været i bad

Dog har hendes forløb heldigvis ikke været så slemt, at det har været nødvendigt for hende at blive indlagt.

I kommentarfeltet strømmer "god bedring"-hilsner allerede ind fra nær og fjern. 

I sin story har hun også lagt et billede op, som hun har hashtagget "corona".

“So far so good. Har været i bad,” skriver hun.

Hvornår Sarah Grünewald er blevet testet, har hun ikke meldt noget ud om.

Derfor vides det heller ikke, om hun er en af de 772 personer, der det seneste døgn er testet positive for corona.

Dagens smittetal dækker både over PCR- og lyntest. Antallet af indlagte stiger med 8 til 192. 42 af dem ligger på intensiv, hvoraf de 21 har brug for en respirator. 

Der er registreret to dødsfald, og der er foretaget 272.517 prøver, oplyser Statens Serum Institut.

 

 

 

Anbefalet til dig