Vild regelstigning under Mette Frederiksens regering

10/10/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Der er blevet øget regler med 1 million ord i løbet af den seneste regeringsperiode. Det viser ny analyse fra CEPOS.

Mest læste i dag

Den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen i spidsen har slået sig op på at tage et opgør med bureaukrati og regler i den offentlige sektor. 

Alligevel har den nuværende regering øget den såkaldte statslige regelmængde med op mod én million ord. Det viser ny analyse fra CEPOS. 

”Afbureaukratisering og et opgør med papirnusseriet er et af valgkampens helt centrale emner, og det er især noget, som Socialdemokratiet har slået sig op på med et afbureaukratiseringsudspil forleden. Vores analyse viser dog, at rød blok har det med at lave mere bureaukrati end blå blok, når de er i regering. Undersøgelsen bekræfter derfor, at det betyder noget for regelmængden, hvilken politisk observans regeringen har,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

CEPOS-analysen viser, at mængden af regler og love er vokset med omkring 320.000 ord om året i gennemsnit i hele statsminister Mette Frederiksens regeringsperiode.

Til sammenligning steg mængden af statens regler med omkring 58.000 ord om året under Lars Løkke Rasmussens seneste regeringsperiode.

"Rigtig mange regler indføres uden at man ved, hvordan de påvirker samfundet, og det er sjældent, at man evaluerer reglerne, når de først er lavet. Man bør i højere grad holde nye love og regler op på, om de gør samfundet værre eller bedre,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Anbefalet til dig