Vild smitterekord: Langt over 3000 testet positiv

10/12/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Torsdag bliver endnu en dag, hvor dagens coronatal sætter trist rekord.

Mest læste i dag

Torsdag trækker op til at blive endnu en dag, hvor coronavirussen er omdrejningspunktet. 

Tidligere på dagen blev det meldt ud, at regeringen holder pressemøde klokken 13.30. Traditionelt udgiver Statens Serum Institut dagens coronatal omkring klokken 14. De viser, hvordan epidemien har udviklet sig det seneste døgn. 

På pressemødet fortæller sundheds- og ældreministeren dog, at torsdag bliver endnu en dag, hvor smittetallet sætter rekord. 

Meget stor stigning i dagens coronatal

Onsdag nåede landet det foreløbigt højeste antal smittede på et døgn. I løbet af de forgangne 24 timer havde Statens Serum Institut registereret 2558 nye smittede personer. Det ser dog ud til, at denne rekord stikkes allerede et døgn senere. 

Ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke er der i dag registereret 3123 nye smittede. Det er ud af 111.358 prøver, men fortsat det højeste antal nye smittede, der er registreret inden for landets grænser. 

Det forventes, at regeringen på pressemødet lukker 31 kommuner ned. Om der træder nye landsdækkende restriktioner i kraft vides endnu ikke. Det præcise tal for nye smittede, indlagte og det samlede antal indlagte offetnliggøres formentlig enten på pressemødet eller af Statens Serum Institut først på eftermiddagen. 

 

Anbefalet til dig