Vilde planer afsløret: Mand havde planlagt attentat mod dronning Elizabeth

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et besøg i USA kunne angiveligt have kostet dronning Elizabeth livet. En mand havde nemlig planlagt at udføre et attentat mod hende.

Lige nu læser andre også

Sidste år gik dronning Elizabeth bort. Men faktisk kunne det være sket mange år før. Angiveligt var hun nemlig i fare for at blive udsat for at et attentat, da hun i 1983 var på besøg i USA.

Ifølge Ritzau er dette blevet afsløret i en række dokumenter, som det amerikanske forbundspoliti, FBI, har offentliggjort.

Hidtil har det ikke været muligt for offentligheden at få indsigt i disse dokumenter. I kølvandet på hendes død i september sidste år, har man dog besluttet at offentliggøre dem.

Tilsyneladende var FBI, som stod for at beskytte dronning Elizabeth under hendes besøg i USA, bekymrede over nogle trusler. Der var tilmed tale om trusler, der var blevet fremsat direkte til en politibetjent.

En mand siges at have sagt til en betjent, at han ville have hævn for sin datter, der 'var blevet dræbt i Nordirland'. Manden sagde han også, at hun var død af 'en gummikugle'.

I 1980'erne var Nordirland præget af en stor konflikt mellem protestanter og katolikker. Det er en konflikt, der senere er blevet kendt som 'The Troubles'.

Truslen mod den tidligere dronning blev fremsat den 4. februar 1983. Det var blot en måned inden, at hun og hendes mand, prins Philip, ville ankomme på deres besøg i USA.

Der var flere planer for dronning Elizabeth og hendes mand, da de var på besøg i USA. Efter sigende skulle de have haft planer om at besøge den verdenskendte Golden Gate Bridge i San Francisco.

Derudover var det ifølge Ritzau også en del af planerne, at de skulle en tur forbi den smukke nationalpark Yosemite

"Han ville prøve at skade dronning Elizabeth ved at kaste noget ned fra Golden Gate Bridge på kongeskibet, når det sejlede forbi, eller forsøge at dræbe dronning Elizabeth under et besøg i Yosemite," fremgår det af de nyligt offentliggjorte dokumenter.

Anbefalet til dig