Ikke siden årsskiftet har det været så billigt at købe en pakke Kærgården, som det er i dag hos Meny.
Fra og med den 24. marts har Meny nemlig skruet prisen helt i bund på en 200 grams Kærgården, så du kan få den for den nette sum af 10 kroner.
Så lavt har prisen ikke været på en pakke Kærgården siden årsskiftet, hvor rigtig mange supermarkeder kørte med enormt lave priser på smør, da lagerne ikke var blevet tømt fra julehandlen.
Det var ikke uhørt på det tidspunkt at se lokale tilbud på en pakke smør til under 5 kroner, men så billigt bliver det næppe igen, medmindre supermarkederne brænder inde med smør over påsken.
Disse Kærgården-produkter kan du få for 10 kroner i Meny
Meny sælger to forskellige slags Kærgården-produkter til 10 kroner, og de har en begrænsning på 4 pakker pr. person. Dvs. hvis du køber maksimum af hvert produkt, kan du få 8 pakker med hjem.
De to produkter Meny kører tilbud på er:
Kærgården Original
Kærgården Let
Som nævnt kan du købe fire pakker af hver, og det kan du indtil den 30. marts. Det vil sige, at du har fire dage endnu til at få kørt i Meny, hvis du gerne vil spare penge på smør.
Er du mere til Lurpak end til Kærgården, så bør du lige tjekke dette tilbud ud.