Ville åbne 15 butikker: Nu er dansk møbelbutik konkurs

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Stifteren af møbelbutikken havde ambitioner om at åbne 15 butikker, men sådan kom det ikke til at gå.

Lige nu læser andre også

Det var med store planer, da en erfaren møbelmand besluttede at åbne sin egen møbelbutik i Aalborg for fem år siden.

Han havde planer om at åbne 15 butikker i Nordeuropa i løbet af kun tre år. Målet var, at der skulle være franchise-butikker i en række af de største byer i Nordeuropa.

På trods af, at ambitionerne ikke fejlede noget, er det ikke gået, som håbet. Ifølge Nordjyske er House of Interior, som butikken hed, nemlig gået konkurs.

Stifter Stig Christensen, der sammen med to ejer selskabet bag butikken, har ikke ønsket at udtale sig om konkursen.

Ifølge Jens Pontoppidan, der er advokat i Norden Advokatfirma, og udpeget som kurator i selskabet, er det en faldende omsætning, der har været skyld i, at selskabet er gået konkurs.

House of Interior åbnede med en ambition om at slå dørene op for flere butikker, men endte med at strategi. 

Deres eneste butik, der lå i Nørregade i Aalborg, blev lukket for tre år siden. Efter lukningen af denne butik, blev det besluttet, at man i stedet ville fokusere på onlinesalg.

Jens Pontoppidan afslører også, at det aldrig blev til noget med planerne om at åbne franchise-butikker i andre byer.

"Jeg ved ikke, hvor langt man kom med franchiseplanerne i Nordeuropa. Men det blev i hvert fald ikke til noget," siger han til Nordjyske.

Op til konkursen har firmaet haft adresse og showroom i Arden, men selve produktionen af deres sofaer, borde og øvrige møbler er foregået i Portugal.

I forbindelse med konkursen er der et større varelager samt maskiner i Portugal, som kurator skal forsøge at sælge, for at dække den gæld, der er i selskabet.

Ifølge kurator er der tale om en gæld på mellem to og tre millioner kroner. Hovedsageligt er det selskabets pengeinstitut og Gældsstyrelsen, der har penge til gode.

For Jens Pontoppidan er det primære fokus at forsøge at finde nogen, der ønsker at købe hele selskabet, inklusive de ansatte. 

Det er han i gang med, og der er forlydender om, at et konsortium skulle have vist interesse for at overtage forretningen.

"Vi er først lige gået i gang. Men der er nogle danskere i et konsortium, der kender virksomheden og har vist interesse for den. Jeg håber, at det ender godt," fortæller han.

Anbefalet til dig