Vind velsmagende præmie: Dansk milliardær udlodder vild konkurrence

02/06/2020

Nanna Christina Smidt

Har du ikke råd til at kaste penge efter dyrt mad, så har du nu en unik mulighed. Foto: Shutterstock.
Den danske milliardær, Lars Seier Christensen, har sat en  vanvittigt konkurrence i gang på Facebook. Du kan nemlig vinde 26 gratis middage på en Michelin-restaurant. Og du kommer heller ikke til at tørste – det er nemlig med vin til.

Mest læste i dag

Hvis er er blevet træt af lasagne eller rugbrød, og gerne vil spise virkelig eksklusivt, så skal du læse med her. Du kan nemlig vinde en drømmemiddag med vin på en ægte Michelin-restaurant.

Hele 26 middage

Den danske milliardær, Lars Seier Christensen, har sat noget af en konkurrence i gang på sin Facebook-profil.

Han har nemlig udloddet ikke mindre end 26 gratis middage for to personer på en Michelin-restaurant med tilhørende vin.

I opslaget skriver han blandt andet:

”Måske er det første gang på Michelin restaurant for dig, måske er du allerede gourmand. Alle kan deltage. Del gerne med dine venner, måske inviterer de dig, hvis de vinder!”, skriver Lars Seier Christensen på Facebook.

Og der skal ikke meget til for at deltage, du skal nemlig bare skrive en kort kommentar til opslaget, hvor du fortæller om dit livs bedste måltid.

Lar Seier Christensen fortæller at måltidet både kan være på gourmetrestaurant enten herhjemme eller i udlandet, men det kan også være noget så simpelt som det lokale pizzaria eller måske hjemme hos din bedstemor.

Det er en ret vild konkurrence, og Lars Seier Christensen udtrækker 26 heldige vindere, der helt selv kan bestemme, hvor de vil spise.

Lars Seier Christensen har ikke opgjort, hvor meget værdien af hver middag er på, for det er meget forskelligt, men han skriver at prisen er på mellem et par tusind kroner og op til ti tusind kroner på de dyreste steder.

Vil gerne støtte restauranterne i en svær tid

Lars Seier Christensen kommer da også med en forklaring på konkurrencen:

”Det er en vanskelig tid for de danske restauranter, og det er meget trist at være vidne til. I forvejen var det ikke nemt at drive restaurant i Danmark, og efter corona-nedlukningen er det blevet endnu mere vanskeligt og usikkert.

Jeg vil derfor gerne give et beskedent bidrag til de danske Michelin restauranter (og ja, jeg måtte lave et cut et eller andet sted, og det blev ved de 26 steder, der har een eller flere Michelin stjerner). Jeg kigger selvfølgelig selv forbi nogle af stederne, men vil gerne bakke op dem alle. Og det kan du hjælpe mig med ved at spise en middag på min regning.

Samtidig vil jeg også gerne give folk, der måske ikke kommer så ofte på de mest prisbelønnede restauranter i Danmark, en mulighed for at prøve et sublimt måltid. Jeg kan forestille mig at nogle af jer trænger til en god oplevelse efter de sidste par måneder,” skriver han afslutningsvis på Facebook.

 

 

Anbefalet til dig