Vinker farvel: Stor ændring for Frederik og Mary

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu siger kronprinsfamilien farvel til de kendte rammer. Dog blot for en tid.

Lige nu læser andre også

For en tid flytter kronprins Frederik og kronprinsesse Mary nu adresse. Det fortæller Kongehuset tirsdag.

"I weekenden flyttede Kronprinsfamilien residens til Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor Deres Kongelige Højheder vil opholde sig i de kommende måneder," skriver Kongehuset. 

Fredensborg, der er et af kongefamiliens yndlingsslotte, har en lang historie. Slottet er flere hundrede år gammelt og startede sit liv som jagtslot for Frederik den 4. 

"Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. af arkitekt J.C. Krieger. Byggeriet blev påbegyndt i 1719. Hovedslottet blev indviet i 1722 og kirken i 1726. Slottet blev senere ombygget og udvidet under Christian 6., Frederik 5. og Dronning Juliane Marie af arkitekterne Nicolai Eigtved, L. de Thurah og C.F. Harsdorff," fortæller Kongehuset på sin hjemmeside. 

Første hjem som ægtefolk

Parret rykkede første gang ind i Kancellihuset tidligt i deres forhold, fortæller Kongehuset. Tidligere boede kronprins Frederiks mormor, som han havde et tæt forhold til, i huset. 

"Kronprinsen og Kronprinsessen overtog Kancellihuset i tiden omkring brylluppet i maj 2004. Forud for dette blev bygningen fra 1731 istandsat efter at have været Dronning Ingrids bolig gennem mange år," skriver Kongehuset i pressemeddelelsen.

Huset dannede de første mange år af kronprinsparrets ægteskab rammen om deres liv sammen. 

"Frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg var færdigrenoveret, var Kancellihuset Kronprinsparrets primære residens," afslutter Kongehuset pressemeddelelsen. 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig