Vinkup på Michelinrestaurant: Stjålet for over en million

24/02/2020

Kathrine Frich Lindstrøm

Foto: Privatfoto
Lykken fra sidste uge, da Formel B fik lov at beholde deres Michelin stjerne varede kort.

Mest læste i dag

Lørdag nat har Michelin-restauranten Formel B i København været udsat for indbrud. 

Gravede hul i gavlen

Medejeren, Rune Jochumsen, fortæller til Ekstra Bladet, at indbruddet er sket tidligt søndag morgen omkring klokken 04.20. De foreløbigt ukendte gerningsmænd har lavet et hul i væggen fra naboejendommen og ind til Formel B's vinkælder.

"Der er tale om et hul på en halv gange en halv meter. Lige netop så stort, at en lille person kan kravle ind," fortæller Rune Jochumsen og fortsætter: "Så har man i ro og mag kunnet gå rundt og udvælge sig de vine, man gerne ville stjæle,"

Stak af med verdens dyreste vine

Rune Jochumsen fortæller at blandt de vine, der blev stjålet var nogle af verdens dyreste. Han fortæller at der blandt tyvekosterne er blevet stjålet fire flasker, der hver koster over 100.000 kr.

"Det vine, der aldrig kan kan skaffes igen til nogenlunde almindelige priser. Det er meget dyre samlerobjekter," fortæller Rune Jochumsen.

Foto: Privatfoto

På billedet kan man se, hvordan hullet ind til vinkælderen ser ud fra nabohuset.

Rune Jochumsen er meget påvirket over tabet af de dyre vine "Jeg er grædefærdig. Det er et uerstatteligt tab," siger han.

Hvertfald stjålet for en million

Rune Jochumsen fortæller, at man i skrivende stund er ved at tælle op, præcist hvad der mangler, men antallet af manglende flasker er hvertfald over 50. Det er dog tydelgit, at tyvene er gået specifikt efter restaurantens sjældne vine med meget høj markedsværdi.

Indbruddet kan altså være et bestillingsarbejde, da det er meget sepcifikke vine som er blevet stjålet.

Restauranten skriver på deres facebook side, at de fire dyreste vine, der er stjålet, er:

• 2014 Romanée-Saint-Vivant, Grand Cru, Domaine Leroy

• 2014 Romanée-Conti, Grand Cru, Domaine de la Romanée-Conti

• 2017 La Romanée, Grand Cru, Domaineb du Comte Liger-Belair

 

"Vi er selvsagt utroligt kede af det og berørte over situationen. Det er en, tæt på, uerstattelig samling af vine, vi har brugt mange år på at opbygge, der på en enkelt nat er forsvundet," skriver ejeren i et facebookopslag.

I opslaget opfordrer ejeren også folk, der måtte ligge inde med oplysninger til at kontakte enten politiet eller restauranten, så de dyrbare vine måske kan komme tilbage på deres rette hylde.

Anbefalet til dig