Virolog om åbning af skolerne: Kan forsinke genåbningen af samfundet

Nyheder
En kvinde hjælper sit barn med håndsprit under coronakrisen. Foto: Shutterstock.
I går slog statsminister Mette Frederiksen fast, at de små børn skal i skole efter påske.

Lige nu læser andre også

 

Ser man på det med virologiske øjne er det et ganske stort sats, da man ikke ved, hvor mange børn der er smittet med coronavirus uden at have symptomer.

Kan forsinke hele genåbningen af samfundet

Professor og virolog ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, er ikke helt tryg ved de nye restriktioner. Han mener nemlig, at hvis samfundet lukker op for de små børn efter påske, og hvis det går galt, så kan det forsinke hele genåbningen af samfundet. Det skriver TV2. 

”Jeg er ikke sikker på, at regeringens prioritering i denne omgang har været fremmende for, at vi nærmer os en normaltilstand i samfundet,” udtaler Allan Randrup Thomsen til TV2.

Allan Randrup Thomsen forklarer, at det er problematisk, hvis der bliver lukket op for en stor gruppe i samfundet, der har en alder, hvor det kan være svært at kontrollere deres hygiejne og omgang med andre mennesker.

Og det må man jo sige, at der er med de små børn. Især når der kun er få lærer til at holde øje med dem.

Virussen gemmer sig hos børn

Kåre Mølbak og myndighederne virker ikke særligt bekymrede for børnene. Coronavirus er i følge dem ikke særligt dominerende blandt børn, og derfor er der ikke bekymring over for børnene.

Kan lægge landet ned

Allan Randrup Thomsen er dog ikke af samme mening, og er ikke så sikker på at regeringen har lavet et smart træk.

Man aner ikke hvor mange børn der har været smittet, og de børn, der har været registreret har også været alvorligt syge.

Det er derfor meget uklart, hvor mange børn der er smittet uden at have symptomer. Og om de senere bliver syge, hvis de får kontakt med mange smittede. siger virologen.

Ifølge Allan Randrup Thomsen kan regeringens træk få store konsekvenser:

”Det er et relativt stort eksperiment, man er ved at lave ved at slippe lige netop den gruppe ud som den første i det danske samfund. Og hvis det nu går galt, kan det forsinke hele processen med at lukke samfundet op,” siger Allan Randrup Thomsen til TV2.

Statsministeren lukker dog ikke bare børnene ud til en normal hverdag.

Hun oplyste på pressemødet, at børnene skal holde sig udenfor mest muligt, og at det var en kontrolleret forsigtig, gradvis genåbning.

 

Anbefalet til dig