Vitaminpiller tilbagekaldes: Er vurderet farlige

03/03/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Nu tilbagekalder Coop produktet, som er solgt i alle Coop-butikker.

Mest læste i dag

Hvis du har købt et kosttilskud, da de sidst besøgte en af Coops mange butikker i Danmark, for at købe ind, så er det ikke sikkert, at det er en god idé, at du indtager det.

Det skyldes, at Coop har været nødt til at tilbagekalde deres 'Coop Vitamin B complex, kosttilskud, af 175 stk'.

Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse.

I denne pressemeddelelse fremgår det, at produktet har for højt et indhold af folsyre, hvilket kan være sundhedsfarligt, hvis det bliver indtaget i for store mængder.

Hvis du har købt 'Coop Vitamin B complex, kosttilskud, 175 stk' med det følgende EAN-nummer: 7340011486565, så er det vigtigt, at du ikke indtager det.

Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at det er alle partier af dette kosttilskud, der er blevet solgt for nylig, hvorfor det omfatter alle bedst før-datoer.

Kosttilskuddet har været solgt i hele landet, og har været på hylderne i både Dagli'brugsen, Kvickly, SuperBrugsen og 365discount. Hertil har det også været solgt på Coop.dk/mad.

Coop Danmark oplyser, at kosttilskuddet har et indhold på 800 µg folsyre, hvilket er for meget, da de danske nationale grænseværdier for folsyre lyder på 600 µg, hvilket er en del lavere.

Derfor er det blevet vurderet, at det er sundhedsfarligt at indtage pillerne for børn under 15 år.

"Indeholder 800 µg folsyre, de danske nationale grænseværdier for folsyre er 600 µg. Vitaminpillerne er derfor vurderet farlige for børn under 15 år," står der i pressemeddelelsen fra Coop.

Hvis du har købt dette produkt, så er det naturligvis vigtigt, at pillerne ikke indtages. I stedet skal du sørge for, at du får leveret varen til den butik, hvor det er købt. Alternativt kan du også vælge selv at kassere det.

Anbefalet til dig