Voldsom ulykke på motorvej: Mindst 6 personer dræbt

Af: Ida Hansson

|

02/05/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mindst 6 personer er døde efter mere end 70 køretøjer kolliderede.

Lige nu læser andre også

Mindst seks mennesker blev dræbt mandag, da en såkaldet dust storm (støvstorm) fik mere end 70 køretøjer til at kollidere på en hovedvej i det centrale Illinois i USA.

Ulykkerne langs Interstate 55 skete kort før kl. 11 lokal tid i Montgomery og Sangamon syd for delstatshovedstaden, efter at støv fra nypløjede marker overtog motorvejen, oplyser politiet.

6 mennesker blev dræbt, og 37 mennesker blev indlagt med kvæstelser lige fra mindre til livstruende, sagde Illinois State Police.

De sårede var i alderen fra 2 til 80 år, sagde politibetjenten Ryan Starrick.

Ifølge politiet er en af de omkomne identificeret, men at de resterende 5 endnu er uidentificerede. Af samme årsag er der også fem familier, der lige nu ikke ved, at de har mistet nogen.

72 køretøjer var involveret i ulykken, som skete langs en lang strækning af I-55, hvor to lastbiler også brød i brand, sagde Ryan Starrick.

Sammenstødene skete i både nord- og sydgående spor, men alle dødsfald blev rapporteret i nordgående spor, sagde han. Det skriver CNN.

"Årsagen til ulykken skyldes overdreven vind, der blæser jord og sand fra landbrugsmarker over motorvejen, hvilket fører til nul sigtbarhed," sagde Illinois State Police i en pressemeddelelse.


Anbefalet til dig