Voldsomt overfald: 32-årig slået ned bagfra

Nyheder
Foto: Kim Matthai Leland
En mand var på vej hjem, da han blev slået ned bagfra.

Lige nu læser andre også

Fredag beder Østjyllands Politi om hjælp til at komme videre med en efterforskning. Det er ansporet af et overfaldt tidligere på måneden, hvor en 32-årig mand blev slået ned bagfra. 

Natten til fredag 8. maj klokken ca. 02.00 var en 32-årig mand fra Randers på vej hjem efter at have besøgt nogle venner på Glentevej i Randers NØ. Da manden var nået ud for nr. 73 på Glarbjergvej, blev han pludselig slået i baghovedet, hvorefter han væltede ned på jorden og blev udsat for adskillige slag og spark.

Den 32-årige mand observerede to personer og hørte den ene person sige noget i stil med ”prøv at tage hans pung”.

Hvem er de? 

Pludselig stoppede de to personer med at slå og sparke og løb fra stedet i ukendt retning. Manden opdagede efterfølgende, at han manglede et kontantbeløb fra sin pung, der lå på jorden. 

Manden kan ikke beskrive de to personer nærmere.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet natten til fredag i sidste uge. Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig