Voldsomt vejr har kurs mod Danmark: Nu kommer forsikringsselskab med advarsel

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmark kan fredag blive ramt af voldsomt vejr, hvilket har fået forsikringsselskabet Tryg til at advare sine kunder.

Lige nu læser andre også

DMI har meldt ud, at et skybrud kan være på trapperne. Dette har fået forsikringsselskabet Tryg til at udsende en advarsel til sine kunder. 

Det skyldes i høj grad, at det i de seneste uger ikke har regnet i Danmark. Som følge af dette, er jorden flere steder i landet knastør. 

Det udgør ikke blot en stor brandfare, men gør også, at vand vil have svært ved at trænge ned i jorden. Da vandet ikke kan trænge ned i jorden, er der en risiko for, at det søger andre veje. 

Tryg skriver ifølge B.T. i en pressemeddelelse, at det kan medføre, at vandet søger mod din bolig. Og det kan ende galt, hvis man ikke har fået tjekket sit hus grundigt på forhånd. 

Af denne grund vil det være en god idé at gå en runde om dit hus, så du kan tjekke, om det er i god stand. F.eks. bør du holde øje med, at der ikke er utætheder. Såfremt der skulle være dette, er det vigtigt, at du får dækket dem til. 

"Vi opfordrer også til, at man indenfor i huset fjerner personlige ejendele fra steder, der kan være udsatte i tilfælde af oversvømmelse og vandindtrængning, for eksempel i kælderen," siger Charlotte Dietzer, skadechef i Tryg, og fortsætter: 

"Forsikringen dækker ved skybrud, men vi kan jo ikke erstatte gamle minder i form af billeder og breve eller andre genstande af høj affektionsværdi, hvis de bliver beskadiget af vandet. Med nogle små foranstaltninger som at sætte ejendelene op på hylder i kælderrummet kan du gøre en kæmpe forskel." 

Tryg har erfaret, at der hvert år er flere tusinde danskere, der får vandskaber som følge af skybrud. Derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at det også kan ske for dig, hvis du ikke får tjekket dit hus. 

DMI har meldt ud, at der er en risiko for skybrud og torden. Dette kan forekomme i tidsrummet fra klokken 16 til 20. Varslet gælder for både Sydvest-, Midt-, Nord- og Sydjylland, Nord-, Midt- og Sydvestsjælland samt Lolland. 

Anbefalet til dig