”Det er nu, at folk køber blazere fremfor om sommeren, hvor bryllupsæsonen er på sit højeste. Dér er især jakkesættet populært”, sådan lyder det fra Jesper Jensen, der til dagligt arbejder i Wagner butikken i Bryggen. Der er større efterspørgsel på blazere, når vi kommer ind i den kolde tid, fordi de kan kombineres med forskelligt tøj og materialer.
Gå efter en moderne blazer med klassiske farver til vintersæsonen
”Du skal købe en blazer af uld til vinteren, fordi den holder pasformen i skuldrene og egner sig til de mange forskellige arrangementer, du skal deltage i”, siger Jesper. Men når det kommer til farverne, er det først og fremmest de klassiske farver, som du skal vælge. De klassiske farver er mørke farver som navy-blå, grå, sort, o.s.v. De udtrykker noget enkelt og tidløst samtidig med, at du kan kombinere dem med lyse jeans, hvide skjorter og T-shirts. Alt i alt skaber de klassiske farver et perfekt udgangspunkt til, når du skal kombinere din blazer med resten af din garderobe.
De klassiske farver passer desuden bedst til en moderne blazer. ”En moderne blazer er en blazer, der passer godt til vedkommende, og som han føler sig godt tilpas i... Det er det casual blazer look”, lyder det fra Jesper. Det er vigtigt for ekspedienterne i Wagner butikken i Vejle at vurdere, hvad der er bedst for kunden. Oftest vælger kunden en moderne casual blazer sammen med et par jeans.
Det casual look er det mest sælgende
En moderne blazer og et par jeans er det mest oplagte, som de råder folk til at købe. En godt tilpasset blazer og et par skinny bukser - eller slim jeans med lidt elastisk stof i - er en god kombination.
”Det skal være et ordentligt valg, som vi træffer for kunden” siger Jesper og fortsætter: ”Størrelsen og farven på blazeren samt valget af jeans til din blazer skal altid være et godt og tilpas valg for dig som kunde hos os – så håber vi på, du kommer igen”.
”Casual looket er det mest logiske valg”, tilføjer Jesper. ”Det passer til alle dine jeans og t-shirts i garderoben.” Så kan du bruge din blazer både til juleaften, julefrokosterne, nytårsaften og de forskellige andre arrangementer, som foregår henover de næste par måneder.
Så besøg Wagner hvis du leder efter en ny blazer. Du kan starte med se udvalget af blazere på Wagners hjemmeside.