"Emancipation" er en historisk thriller, hvor hovedpersonen flygter fra slaveri. Hovedpersonen spilles af Will Smith.
Filmen er baseret på en virkelig person, som er kendt under navnet Piskede Peter. Tilnavnet er givet på baggrund af et billede af Peter, hvor man tydeligt kan se piskeslag og ar deraf på Peters ryg, som han fik, da han var slave.
Indtil nu har der været usikkerhed om, hvornår denne film ville blive vist i biografen, men nu er det offentliggjort.
Til december kan du se filmen i biografen - i USA.
Hvilket også betyder, at "Emancipation" kan nå at kvalificere sig til en Oscar. Begivenheden afholdes den 12. marts 2023.
Dette er muligt på trods af, at Will Smith har fået forbud mod af deltage i Oscar-uddelingen. Ikke kun for 2023, men hele ti år frem.
Alligevel kan han dog stadig blive nomineret for rollerne, som han spiller, og dermed også modtage den eftertragtede Oscar-statuette.
Selvom filmstjernen Will Smith har sagt undskyld til komikeren Chris Rock, Oscar-akademiet og offentligheden, så håndhæves dette forbud.
Will Smith gav Chris Rock en lussing, efter komikeren havde kommenteret på Will Smiths kone Jada Pinkett Smiths udseende.
Mindre end en time efter modtog Will Smith sin første Oscar. Han vandt for bedste mandelige hovedrolle for sin rolle i filmen "King Richard", hvor han portrætterede Venus og Serena Williams' far Richard Dove Williams Jr.
Ifølge Apple vil filmen kun være tilgængelig i biografen i en uge, hvorefter den kan ses på Apples streamingtjeneste fra den 9. december 2022.