'X Factor'-deltager holdt sin far hemmelig for Thomas Blachman: Nu forklarer han hvorfor

Nyheder
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Sangtalentet holdt sin fars identitet hemmelig for 'X Factor'-dommeren.

Lige nu læser andre også

Den 19-årige 'X Factor'-deltager, August Tómasson, tog hele Danmark med storm til sin audition, hvor han fik tre ja'er fra dommer, hvilket sendte ham direkte videre i konkurrencen.

Det viser sig dog, at Blachman - og et hav af andre danskere - faktisk kender Augusts far. Den unge mand, der skulle synge for åben skærm, valgte dog at holde sin fars identitet hemmelig.

Det skriver TV 2.

Augusts tilgang til musik og livet har en særlig dybde, hvilket måske skyldes hans ADHD-diagnose, som han betragter som en gave:

"For jeg ved jo ikke, hvordan det er ikke at have ADHD. Men jeg ser den som en gave på mange måder. Jeg ser det ikke nødvendigvis som om, at jeg mister fokus hele tiden – jeg fokuserer bare på noget nyt", siger han til TV 2.

Hvis man har set Augusts audition, er man ikke i tvivl om, at han kan noget særligt, og ifølge August er det et kendetegn fra familien. Han påpeger, at de alle er skøre på hver deres måde, og at de betragter det som en sund ting.

Augusts familie er dog ikke helt ukendt.

Hans far er nemlig den anerkendte klipper og dokumentarfilminstruktør Tómas Gislason, der har arbejdet sammen med Thomas Blachman af flere omgange.

Men det var altså ikke noget, August forsøgte at benytte til sin egen fordel, da han holdt sin fars identitet hemmelig for den garvede 'X Factor'-dommer:

"Blachman kender ikke mig – kun min far – så til audition sørgede vi for, at dommerne ikke kom til at se min familie, og da jeg gik videre og fik Thomas Blachman som dommer i 6 Chair Challenge, fortalte jeg heller ikke, at han kendte min far. For jeg ville gerne have, at det var mig, han lærte at kende, og ikke Tómas’ søn.", lyder det fra August.

Til 6 Chair Challenge sendte Thomas Blachman August hjem, men Oh Land benyttede sig af den nye 'Callback'-regel, hvilket betyder, at August fortsætter under sangerindens vinger.

Anbefalet til dig