XL-BYG skifter navn flere steder: Her er det nye navn

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Et navneskifter er under opsejling.

Lige nu læser andre også

Gennem mange år har XL-Byg været en fast del af det danske byggemarked, men inden længe er det slut - i hvert fald på et par specifikke lokationer.

Sagen er nemlig den, at flere af kædens butikker er blevet opkøbt, og at de nu står over for et navneskifte.

Det skriver Ekstra Bladet.

Danskerne skal vænne sig til at se Davidsen Tømmerhandel på skiltene ved en række XL-BYG-butikker, efter at den sønderjyske kæde har fået grønt lys til opkøbet af vestjyske Roslev Trælasthandel.

Davidsens opkøb af Roslev Trælasthandel omfatter fire butikker i Ikast, Holstebro, Herning og Skive, som i dag er under XL-BYG.

Med opkøbet bliver butikkerne en del af Davidsens voksende netværk, der allerede tæller 26 lokationer. Ekspansionen betragtes som et signal om, at kæden for alvor vil udfordre de etablerede aktører.

Davidsens planer stopper dog ikke her.

I august annoncerede kæden planer om yderligere opkøb af 22 XL-Byg-butikker, der drives af Tømmergaarden i Jylland og CF Petersen & Søn på Sjælland.

Disse opkøb afventer stadig myndighedernes godkendelse, men hvis alt går efter planen, vil Davidsen snart stå bag en betydelig del af de butikker, der i dag bærer XL-Byg-logoet.

Tidligere i år overtog finske Kesko størstedelen af ejerskabet i Davidsens, der åbnede som en familieejet kæde tilbage i 1944 i Haderslev.

De store planer betyder, at mange danskere snart vil se Davidsen komme frem i lokalområdet.

Anbefalet til dig