Yderst sjældent: Teenager fik tvillinger med 2 forskellige fædre

Af: Naja Radik

|

07/09/2022

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
En teenager har født et sæt tvillinger fra to forskellige fædre.

Lige nu læser andre også

Teenageren, der ikke ønsker sit navn frem, er fra byen Mineiros i Portugal og bød for nylig sine to drenge velkommen til verden. 

Den 19-årige sagde, at hun var lamslået, da DNA-testen fra den mand, hun formodede var deres far, kom tilbage som positiv, men kun for et af børnene. 

Hun forklarede til lokale medier, at hun tidligere havde haft sex med to mænd samme dag. 

“Jeg kom i tanke om, at jeg havde haft sex med en anden mand og ringede til ham for at tage DNA testen, som var positiv,” sagde hun.

“Jeg var overrasket over resultaterne. Jeg vidste ikke, at dette kunne ske, og babyerne er meget ens.” 

Det menes at være det 20. tilfælde af heteroparental superfecundation, der nogensinde er registreret i verden. 

Men på trods af at babyerne har forskellige fædre, er det underforstået, at kun en af mændene vil blive registreret på fødselsattesten. 

Den unge mor tilføjede: 

“Han tager sig af dem begge, hjælper mig meget og giver dem al den nødvendige støtte, de har brug for.” 

Læge Tulio Jorge Franco er ekspert på området og gav et indblik i, hvordan en sådan graviditet kan ske.

Han fortalte: 

“Det er muligt, når to æg fra den samme mor befrugtes af forskellige mænd.” 

“Babyerne deler moderens genetiske materiale, men de vokser i forskellige moderkager.” 

“Det er ekstremt sjældent. Det sker en ud af en million. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville se en sag som denne i mit liv.” 

Kvinden tilføjede: 

“Graviditeten var super nem, uden komplikationer. Drengene var sunde og raske.” Det skriver Unilad.

Anbefalet til dig