Leonid Kravchuk, Ukraines første præsident, døde i weekenden efter længere tids sygdom.
Da han blev begravet i Kiev tirsdag, var den nuværende præsident Zelensky og hans kone Olena Zelenska til stede. Det skriver blandt andre Expressen.
Det er første gang, parret er blevet fotograferet sammen siden krigens udbrud. Parret satte blomster sammen på Kravtjuks kiste. Begge så rolige - men trætte ud.
Olena Zelenska sagde i sidste måned i et interview med ukrainske Vogue, at hun ikke har set sin mand siden krigens udbrud.
"Vi har kun haft telefonisk kontakt med Volodymyr siden da", sagde Olena Zelenska.
Ydermere sagde hun, at hun var et sikkert sted med parrets børn Aleksandra, 17, og Kiril, 9, uden at specificere hvor.
"De første dage håbede jeg, at vi kunne blive hos ham. Men præsidentens hovedkvarter var blevet en militærbygning, og jeg fik forbud mod at blive der," tilføjede Olena Zelenska.
Foto: Shutterstock/ Olena Zelenska og Volodymyr Zelensky ved det ukrainske valg i 2019
I sidste uge mødte hun Jill Biden, hustru til den amerikanske præsident Joe Biden, i Uzhhorod, Ukraine.
Det var Olena Zelenskas første offentlige optræden siden den russiske invasion begyndte.
Ydermere er Olena Zelenska en ukrainsk manuskriptforfatter, og i december 2019 blev Zelenska inkluderet på listen over de 100 mest indflydelsesrige ukrainere af Focus magazine - hun fik en 30. plads.