Populær forfatterskole starter hold til Jylland

05/1/21 10:00

Per Broch

Foto: Shutterstock
Det er de helt store navne, der er på plakaten, når Writers Academy slår dørene op for deres forfatterskole. Både de faste undervisere og gæsteundervisere er anerkendte forfattere med flere bestsellerudgivelser bag sig.

Ifølge grundlæggeren af Writers Academy, Britt Tippins, har der været stor efterspørgsel efter et kursus i Jylland.

"Vi havde flere ansøgere til dette års Academy, som valgte det fra, fordi vi kun startede hold i København. Med den succes, vi har haft med det nuværende hold, så er vi klar til at åbne for optagelse i Jylland også," fortæller Britt Tippins.

Valget på kursussted er faldet på Vejle, fordi det ligger centralt og med gode muligheder for offentlig transport. Det kan dog ikke afvises, at der rykkes til andre byer, hvis det passer ind i planerne med kursisterne og gæsteundervisere.

"Vi inviterer altid flere gode navne med som gæsteundervisere. I år har f.eks. Knud Romer og Lone Theils været inde og undervise, derfor kan vi godt rykke lidt rundt på det sted, vi underviser, hvis en placering passer bedre til undervisningsgangen end et andet."

Fokus på kommercielle titler

Fokus for Writers Academy er at lære forfattere at skrive, så det kan sælge. Idéen er at kursisterne skal bruge året på at færdiggøre et produkt, som herefter kan sendes til forlag og have en reel chance for udgivelse. Mange af forfatterskolens tidligere kursister har fået udgivet på anerkendte forlag og enkelte har endog haft held med at få solgt deres værker til udlandet.

"Vi skæver til markedet for bøger, både herhjemme og ude i verden, og at undervisningen er både kreativ og pragmatisk med henblik på, at du skriver en bog, som har en chance for at komme ud på hylderne," siger Britt Tippins, der selv har udgivet flere bøger og har solgt filmoption på sin seneste roman.

Den anden faste underviser på Writers Academy, Thomas Rydahl, er en af Danmarks mest anerkendte forfattere. I 2014 vandt han BogForums debutantpris, Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi og Glasnøglen for årets bedste nordiske spændingsroman. Siden er hans bøger solgt til mange lande.

Tæt kontakt til forlag og de bedste forfattere

Ud over undervisningen fra de to faste, så vil der være gæsteoplæg fra både andre forfattere, men også fra forlagsverdenen. Derfor er kurset også en glimrende mulighed for at skabe sig kontakter indenfor bogverdenen og lære fra de, som allerede er blevet en succes.

Du kan læse meget mere om Writers Academy her.