Sprudlende byliv i historiske rammer

Af: Kasper

|

04/12/2019

Sponsoreret indhold

Lige nu læser andre også

Café- og byliv

Frederiksberg består af mange forskellige områder med mange hyggelige caféer. Om sommeren åbner Café Væksthuset i Landbohøjskolens Have i et stort drivhus. Her kan du nyde kaffen, mens du er omgivet af farverige blomsterbede og med mulighed for en spændende gåtur rundt imellem havens eksotiske træer. Frederiksberg Have byder også på cafémulighed i det grønne med Café Funder ved Frederiksberg Runddel. Her kan turen kombineres med en gåtur eller sejltur om sommeren ad kanalerne i Frederiksberg Have. Du kan også besøge det fine museum for Storm P.

Den Blå Hund

På Godthåbsvej henimod Nørrebro ligger Café Den Blå Hund som siden slutningen af 1980’erne har været stamsted og kulturinstitution på Frederiksberg. I og omkring Frederiksbergcentret er der mange caféer og spisesteder, som kan kombineres med en shoppingtur, og det samme gælder Smallegade, Gammel Kongevej og Værnedamsvej, hvor der også er mange gode spisesteder.

Nordisk Film Biografer Falkoner har mange film på programmet, og de mange teatre byder på store teateroplevelser på Betty Nansen, Aveny T, Riddersalen, Edison og Rialto. Aveny T kommer i fremtiden til også at rumme kreative værksteder, café, arbejdspladser og en åben prøvesal i den legendariske café Kellerdirks lokaler. Dermed styrkes Frederiksbergs Teateridentitet endnu mere. Aveny T bliver ført tilbage til det oprindelige udseende i 1855 og kombinerer det historiske med det moderne, som det er tilfældet mange steder på Frederiksberg.

Kunsten findes mange steder på Frederiksberg

Frederiksberg Museerne tæller udover Storm P. Museet også Bakkehuset, Møstings Hus og Cisternerne. https://cisternerne.dk/dk/ er museum for samtidskunst og en unik udstillingsramme. Dybt under Søndermarkens grønne plæne gemmer der sig en underjordisk verden, der er som at gå i glemte dystre katakomber og søjlegange. Det var oprindeligt et vandreservoir for borgerne i hovedstaden, men viser i dag kunst og arkitektur af førende nulevende kunstnere. Det er et udfordrende udstillingsrum med en luftfugtighed tæt på 100 procent og en efterklang på 17 sekunder.  Her har Christian Lemmerz, Ingvar Cronhammer, Eva Koch, Hiroshi Sambuichi og Jeppe Hein udstillet.

Her fortalte H.C. Andersen

Møstings Hus viser også samtidskunst med gratis entré og seks til otte årlige udstillinger i den gamle villa ved indgangen til Frederiksberg Have fra Smallegade. Bakkehuset tæt på Vesterbro tager den besøgende med tilbage til Guldalderen, da Kamma og Knud Lyne Rahbek åbnede deres hjem for forfattere, kunstnere og videnskabsmænd som H.C. Andersen, Oehlenschläger, H.C. Ørsted. I dag er det på ny et mødested for kulturinteresserede og byder på museum, romantisk have, event, koncerter, saloner, markeder og mad og drikke i Orangeriet. Her får du fortællinger fra romantikken og guldaldertiden i autentiske rammer. Storm P. Museet tegnede dansk humor og selvforståelse i 1900-tallet og hans værker er flot formidlet på museet, hvor der også er udstillinger af andre kunstnere og satiretegnere.

Byportalen giver overblik

Byportalen Dit Frederiksberg giver dig overblik, og her kan du se hvad der sker på Frederiksberg. Du har også mulighed for at blive partner og skabe synlighed omkring din butik, firma, forening, kulturinstitution m.m. På Byportalen kan lokale borgere og besøgende få overblik over spisesteder, caféer, kulturtilbud og events i byen.  Er du tilflytter kan portalen også give dig overblik over institutioner og tilbud.

Anbefalet til dig