Argentinas nationalret hitter overalt på nettet – sådan laver du den selv

Argentinas nationalret smager himmelsk. Server den med din helt egen yndlingsdip. Foto: Shutterstock.

Når du ikke kan komme til Argentina, så må Argentina komme til dig, og lige nu er det ret oplagt, fordi deres nationalret empanadas hitter som aldrig før.

Retten tager lidt tid at lave, men den er ventetiden værd. Ifølge en Argentinsk tradition putter man en oliven med sten i hver empanada for at kunne holde øje med, hvor mange empanadas hver gæst har spist.

Det skal du bruge:

Til dejen:

  • 1½ kg hvedemel
  • 375 g koldt smør
  • 3 tsk. groft salt
  • Ca. 4-5 dl lunkent vand
  • Mellemlægspapir til frysning
Læs også

Elsker du bacon? Her er den perfekte pastaret med "baconssovs" til Champions League

Til kødfyldet:

  • 800 g løg
  • 2 spsk. smør
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1000 g hakket oksekød 12-15 %
  • 2 spsk. eddike (fx rødvinseddike)
  • 3 tsk. salt
  • 1 tsk. friskkværnet peber
  • ½ tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. stødt kommen, og det må endelig ikke være spidskommen
  • 3 tsk. spanske ”pimentón paprika”
  • 4 hårdkogte æg i små både
  • Hvis man vil gå efter den argentinske tradition skal man bruge 48 stk. oliven med sten
  • 3 æg + 1 tsk. paprika til pensling

Sådan gør du:

    1. Du starter med at lave dejen, hvor du opløser saltet i lunkent vand.
    2. Sigt herefter melet i en skål, og smuldr smør i.
    3. Derefter samler du dejen med lidt saltvand og ælter den til den bliver flot glat og elastisk.
    4. Nu skal du forme dejen til en kugle, og lade den hvile i ca. 30 min. i en plastpose.
    5. Del herefter dejen i små kugler, som er på størrelse med en golfbold.
    6. Dejkuglerne skal opbevares i plastiskposen – ellers bliver de tørre.
    7. Nu skal du tage én kugle ad gangen og rul den til en tynd rund dejplade som er ca. 2 mm tykkelse og ca. 12 cm i diameter.
    8. Drys herefter lidt mel på hver side af dejen, og læg et mellemlægspapir på og put den straks i en frysepose. Hvor du stabler alle dejplader og putter dem i køleskabet.
    9. Nu skal vi i gang med kødfyldet. Du starter med at hakke løgene – hverken for fint eller for grovhakket.
    10. Varm smørret i en stor gryde og steg løg i smørret ved svag varme i ca. 10 min. Det er vigtigt, at løgene ikke bliver gyldne.
    11. Tag løgene op, og varm olivenolie i den samme gryde og brun kødet.
    12. Kom løgene i gryden igen sammen med kødet.
    13. Tilsæt krydderierne til, og smag til.  
    14.  Kødfyldet skal køle helt af inden du fylder det i dejen.
    15. Kog æggene hårdkogte æg og skær dem i både.
    16. Tag dejen ud af køleskabet og hav kødfyld, drænede oliven, hårdkogte æg klar sammen med en lille skål med vand.
    17. Tag én rund dejplade ad gangen ud af posen for at undgå, at dejen tørrer ud, og gem mellemlægspapiret til senere brug.
    18. Læg dejpladen på bordet.
    19. Kom spiseskefuld kødfyld med top i midten af dejpladen, og tryk en oliven og et stykke æg oven på kødfyldet.
    20. Nu skal du dyppe en finger i vandet og fugte kanten af den runde dejplade hele vejen rundt, og folde den runde dejplade til en halvmåne. Husk at trykke kanten godt med fingrene. Og fold dem som på billedet. Det er vigtigt, at de er foldede rigtigt, da saften ellers flyder ud ved bagning.
    21. Når du har foldet alle empanadas, skal du bag dem. Ovnen skal varmes til 225 grader, og dine empanadas skal lægges på en bradepande med bagepapir. Husk at der skal være god afstand mellem dem.
    22. Pisk ægget let med paprika og pensl det på hver empanadas på hele overfladen husk den foldede kant.
    23. Bag dem i ca. 25-30min. Husk at holde øje med dem. De er færdige når de er gyldne.

 

Læs også

Retten der svømmer i ost og bacon: Her er pastaretten over dem alle