Den perfekte pinse-kage: Pavlova

Foto: Shutterstock

Pavlova er en skøn marengskage med flødeskum og bær. Du får opskriften på den lækre kage lige her.

Pavlova er en lækker dessert, som kan laves hele året, men den er især skøn i sommertiden. Der kan den skønne dessertkage nemlig pyntes med danske jordbær, og det gør kagen ekstra lækker.

Men du kan sagtens pynte kagen med andre slags bær og frugter, det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Læs også

Nemme koldhævede boller

Den perfekte pinse-kage

Pavlova består af en bagt marengbund pyntet med flødeskum og frugt. Den søde dessertkage er opkaldt efter den russiske ballerina Anna Pavlova. Eftersigende fordi den er let og luftig som en tåspidsdans. 

Pavlova passer perfekt til pinse-hygge på terrassen med et glas rosé til, og udover at smage skønt, så er det også en flot og imponerede dessert. Den er ikke specielt svær at lave, den tager blot lidt tid, da marengsen skal bages ved lav varme i 1 1/2 time. Kagen skal først pyntes med bær og skum lige inden servering. 

Ingredienser

  • Marengsbund:

  • 6 æggehvider

  • 1 nip salt 

  • 5 dl sukker

  • 2 tsk hvidvinseddike

  • 1 tsk vaniljesukker

  • Pynt:

  • 3 dl piskefløde

  • 300 gram bær, f.eks. jordbær, hindbær og solbær.

 

Sådan gør du

  1. Pisk æggehvider og salt til en fast skum. 

  2. Pisk sukkeret i lidt ad gangen, og fortsæt med at piske, indtil massen er stiv. 

  3. Nå halvdelen af sukkeret er pisket i, piskes vaniljesukker og eddike i.

  4. Pisk resten af sukkeret i.

  5. Bliv ved med at piske indtil marengsmassen er sej og skinnende.

  6. Med en blyant tegnes en cirkel på ca. 30 cm i diameter på et stykke bagepapir. læg det på en bagepladeplade. 

  7. Fordel marengsmassen på cirklen på papiret med en ske. 

  8. Bages midt i ovnen ved 100 °C i ca. 1 1/2 time. Kagen skal være tør udvendig og sej indeni.

  9. Herefter fjernes papiret og kagen køles af på en rist.

  10. Pisk fløden stiv, og læg den på kagen lige inden servering. 

  11. Pynt med forskellige bær

Opskriften er til ca. 8 portioner.

Læs også

Lynhurtigt hjemmebag: Lækre chokolademuffins med kun tre ingredienser