Dansk bank i det gavmilde hjørne: Hvordan lyder 250.000 kroner lige ned i lommen?

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu skal vinderen findes.

Lige nu læser andre også

Siden 2020 har Middelfart Sparekasse kåret Årets Klimaiværksætter, og nu skal vi til det igen. Er du, eller kender du en, innovativ iværksætter, der har grøn omstilling som ledestjerne i det daglige arbejde, så er det nu muligt at sende en ansøgning til Årets Klimaiværksætter 2024, som vi i samarbejde med Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere kårer den 27. august.  

Det skriver Middelfart Sparekasse i en pressemeddelelse.

Da Rasmus Mortensen fra Lyras i 2020 modtog Middelfart Sparekasses nystiftede pris som Årets Klimaiværksætter, var der seks ansatte i den nordjyske virksomhed.

I dag er der 60, og Lyras har etableret sig som en markant og bæredygtig aktør såvel nationalt og internationalt med sin patentbeskyttede Raslysering-teknologi, der er en skånsom erstatning for en CO2-tung pasteuriserings-proces.

Hos Middelfart Sparekasse fokuserer vi på iværksætteri, som bidrager til den grønne omstilling, og for femte gang uddeler vi i år prisen som Årets Klimaiværksætter – med prisen følger 250.000 kroner – og i dag åbner vi op for, at iværksættere, der arbejder med den grønne omstilling som pejlemærke, kan søge om at blive Årets Klimaiværksætter 2024.

- Nye idéer og nye teknologier er afgørende, hvis vi skal lykkes med at styre samfundet i en grønnere retning. Med kåringen af Årets Klimaiværksætter giver vi et økonomisk rygstød til én af frontløberne, men lige så vigtigt er det, at vi hylder alle dem, der har modet og evnerne til at kaste sig ind i kampen for klodens fremtid, siger Bjarne Jacobsen, der er ESG- og kommunikationsdirektør hos Middelfart Sparekasse.

Mød en tidligere vinder

Der er nemlig brug for modige iværksættere, som skaber fremtidens arbejdspladser i Danmark, og bidrager de samtidig til at løse de klimaudfordringer, vi står i, er det dobbelt godt – og derfor sætter Middelfart Sparekasse en hånd i ryggen på innovative iværksættere, som ønsker at gøre en forskel til gavn for os alle.

Onsdag den 13. marts mellem 9.00 og 9.45 kan man møde Årets Klimaiværksætter fra 2021, Mewalii, på et webinar, som du kan tilgå her – på webinaret fortæller de to stiftere, Simone Westergaard og Frederikke Dahl, blandt andet om virksomhedens historie og betydningen af at modtage klimaiværksætterprisen.

Hvis du er blevet nysgerrig på Årets Klimaiværksætter, kan du blive klogere her, og hvis du vil have fingrene i en kvart million kroner, skal vi modtage din ansøgning senest den 9. juni 2024.

Vigtige datoer Årets Klimaiværksætter 2024

  • 4. marts: Vi åbner for ansøgninger

  • 9. juni: Ansøgningsfrist

  • 28. juni: Kandidater til finalen får besked

  • 27. august: Kåring af Årets Klimaiværksætter

Tidligere vindere 

  • 2020: Lyras

  • 2021: Mewalii

  • 2022: Textile Change

  • 2023: Visibuilt

Anbefalet til dig