Danskerne er hårdt ramt af økonomiske problemer: Nu viser nyeste tal, hvem der er mest belastet

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En specifik gruppe danskere er hårdere ramt end resten, viser seneste tal.

Lige nu læser andre også

Ny undersøgelse viser, at halvdelen af de danske husstande føler sig økonomisk hårdt belastet. Er du under 30 år, har børn eller bor til leje, så er der mere end 50% chance for, at du føler dig økonomisk hårdt presset.

Det viser de seneste tal fra Quantic.
I dag er der 51% af danskerne, der mener, at udgifterne til dagligvarer er Meget belastende/Belastende for husstandens økonomi. Samtidig er der 34%, der mener, at udgifterne til bolig er Meget belastende/Belastende. Samlet set er det mere end 1,4 millioner husstande, der er berørt.

Men, bor du til leje, er mellem 18 og 39 år eller har børn i husstanden, så er der henholdsvis 56-62% og 42-46%, der mener, at dagligvarebyrden og/eller boligbyrden er Meget belastende/Belastende.

Dagligvareudgifterne og boligudgifterne udgør ca. 45-46% af en husstands samlede udgifter (Kilde: Danmarks Statistik, Forbrugsanalysen FU02).

Grafik: Quantic

STORE IMPLIKATIONER FOR DANMARK OG DANSK ØKONOMI

Udviklingen i dagligvare- og boligbyrden har store implikationer for dansk økonomi.

Adm. dir. Daniel Soren udtaler:

”Det er problematisk, at Danmark på mange måder er knækket over i to økonomiske halvdele. Vi hører løbende, at det går godt for dansk økonomi, og at der er styr på inflationen. Men for den ene halvdel af danskerne hænger det simpelthen ikke sammen med virkeligheden.”.

”En todelt økonomi er en udfordring for Danmark. En stor del af dansk økonomi er baseret på danskernes købekraft og købevillighed. Det kommer til at ramme rigtig mange detailforretninger, producenter og dansk byggeri. Det betyder, at når dansk økonomisk skal ”trække sig selv op”, så er det kun den ene halvdel, der har kræfterne.”.

Anbefalet til dig