De færreste kender dette varme-hack, som sparer dig hundredvis af penge

Af: Alberte B. C.

|

19/12/2024

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lad ikke varmeregningen ødelægge julen

Lige nu læser andre også

Julen er en tid for hygge og samvær, men hvis du planlægger at forlade hjemmet for at besøge familie eller tage på ferie, er der god grund til at tænke over, hvordan du kan spare penge på varmeregningen, mens du er væk.

Vinterens kulde presser allerede opvarmningsomkostningerne i vejret, men med nogle enkle justeringer kan du holde udgifterne nede – uden at gå på kompromis med hjemmets sikkerhed.

Mange danskere lader deres radiatorer køre på fuldt blus, selv når huset står tomt.

Men der er ingen grund til at holde temperaturen høj, når der ikke er nogen hjemme.

Ifølge beregninger fra Fjernvarme Fyn kan et gennemsnitligt hjem spare op til 80 kroner om ugen ved at sænke temperaturen med 20 procent under en ferie.

Hvis du har andre varmekilder som naturgas eller varmepumpe, kan besparelsen være endnu højere.

Dette fremgår i en pressemeddelelse VIA Ritzau.

De bedste råd til varmeregningen

Når du tager på ferie, er det vigtigt at holde temperaturen på mindst 17 grader i hjemmet.

For lave temperaturer kan skabe kondens og risiko for skimmelsvamp.

Sørg også for at tænde alle radiatorer på lav varme i stedet for kun én på fuldt blus – det er både mere effektivt og økonomisk.

Når du vender hjem fra juleferien, kan du fortsætte de gode vaner.

Sænk temperaturen om natten med 2-3 grader, hvis du bruger radiatorer, men vær forsigtig med gulvvarme, som reagerer langsommere.

Kortere bade og en generel bevidsthed om forbruget kan også hjælpe dig med at holde energiregningen i skak.

Små ændringer gør en forskel

Selvom besparelserne på en enkelt ferie måske ikke lyder af meget, kan de hurtigt løbe op, hvis du gør det til en vane.

For eksempel kan en to-ugers juleferie spare dig 160 kroner, mens en måned væk kan give dig 320 kroner ekstra i lommen.

Tag de rette valg, og gør både din pengepung og miljøet en tjeneste denne vinter.

Anbefalet til dig