For mange seniorer er pensionsopsparingen en central del af deres økonomiske sikkerhed, men hvordan den håndteres ved dødsfald kan have stor betydning for arvingerne. Med den rette planlægning kan man sikre, at opsparingen overgår til familien uden unødige skatteudgifter. Det skriver Seniornews.
Pensionsopsparing og dødsbo
Når et dødsbo skal opgøres, indgår alle afdødes aktiver i beregningen af den samlede formue. I nogle tilfælde kan også pensionsopsparinger blive medregnet, hvilket kan gøre boet skattepligtigt.
Hvis en pensionsopsparing overgår direkte til en arving eller en begunstiget person, tæller den dog ikke med i dødsboets formue. Det betyder, at pensionsmidler kan udbetales uden at blive beskattet som en del af boet.
Dødsboskatten er på 50 procent, men den beregnes efter en særlig metode, hvor fradragsbeløb kan reducere skatten. Der findes både et mellemperiodefradrag for perioden fra 1. januar i dødsåret til dødsdagen samt et bofradrag, der gælder i op til 12 måneder efter dødsfaldet.
Strategisk planlægning kan reducere skat
Hvis et dødsbo overstiger 3.399.600 kroner i 2025, bliver det skattepligtigt. Dette kan i nogle tilfælde undgås ved at give skattefrie gaver til familien, mens man stadig er i live. En anden mulighed er at sikre, at pensionsopsparingen er struktureret, så den går uden om boet.
Advokat Camilla Kirk påpeger, at det ikke altid er en ulempe, hvis et dødsbo bliver skattepligtigt. "Det er vigtigt, at man ikke altid slutter de skattepligtige boer hurtigst muligt, da det vil give mening at udnytte alle 12 måneders bofradrag," siger hun.
Uskiftet bo og pensionsmidler
Hvis en ægtefælle sidder i uskiftet bo, gælder en højere grænse for skattepligt. Først når boets samlede formue overstiger 6,8 millioner kroner, bliver det skattepligtigt. Det kan derfor være en fordel for efterladte ægtefæller at bevare kontrollen over aktiverne, indtil der er en optimal skattefordel.
