Køledisken i dit lokale supermarked kan få de fleste til at blinke en ekstra gang.
For prisen på hakket oksekød er stukket fuldstændig af.
I Danmark skal du i snit af med 124 kroner for et kilo hakket oksekød – og er du til øko, kan prisen snige sig helt op på 171 kroner.
Samtidig står tyske butikker som Fleggaard klar med det samme produkt til bare 75 kroner.
Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut kalder prisniveauet historisk:
"Prisen på oksekød er rekordhøj og på niveau med 2022, hvor inflationen stak af."
Det skriver B.T.
Den opsigtsvækkende forskel skyldes flere ting.
Drop overpriser i supermarkedet – find den bedste elektriske kødhakker og lav dine egne farsprodukter derhjemme
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Danmark har EU's højeste moms, hvilket alene kan lægge 12 kroner på kiloprisen.
Samtidig er tysk detailhandel præget af benhård konkurrence, især fra discountgiganter som Aldi og Lidl.
Det holder priserne nede – også hos grænsekæder som Fleggaard.
Men det er ikke kun moms og rabatkrig, der spiller ind.
Globalt er udbuddet af oksekød under pres.
Efterspørgslen stiger især i Asien, mens produktionen halter, blandt andet fordi landmænd holder igen med investeringer.
Samtidig rammer sygdomme: Mund- og klovsyge har i Ungarn ført til masseaflivninger af kvæg og yderligere pres på markedet.
Siden 2020 er prisen på oksekød steget med 30 procent, og bare siden nytår har den fået endnu et nøk opad med fem til seks procent.
Det er væsentligt over den generelle fødevareinflation, der ligger på to procent.
Hos Fleggaard er strategien klar: lave priser hele året.
Direktør Lars Mose Iversen understreger, at det ikke kun handler om tysk moms:
"Vi tilbyder oksekød og andre dagligvarer til lav pris, fordi det er sådan, vores forretning er skruet sammen."